Anmeldelser · Europæiske perler

Lukas Hartmann: Abschied von Sansibar

Kolonihistorie er bedre end sin udførelse

Emily Ruete er en virkelig person, og hendes historie er ganske enkelt utrolig. Hun blev født i 1844 som prinsesse i den arabiske stat Oman-Zanzibar, forelskede sig i en ung tysker og tog med ham til Hamborg, hvor hun måtte opdrage de tre børn alene efter hans alt for tidlige død. Prinsesse-baggrunden forhindrede ikke fattigdom, men den gjorde hende og sønnen Said til brikker af en vis værdi i spillet om kolonier i Afrika.

Abschied von Sansibar - forside

Det er en så fantastisk historie, at de fleste nok ville sige, at der var smurt lige lovlig tykt på, hvis det var fiktion. Men de er det altså ikke, og det er denne forbløffende historie den schweiziske forfatter Lukas Hartmann har fået fingre i. Han fortæller historien med udgangspunkt i børnene, der under og efter 2. verdenskrig ser tilbage på deres liv. De er nu blevet gamle, og både det tyske kejserrige, de tyske kolonier og selve Tyskland er i opløsning.

Historien samler på den måde den moderne tyske historie fra kejserrigets etablering i 1870 over dets fald i 1918 og Tysklands undergang og deling i 1945. I en række ikke-kronologiske tilbageblik fortæller især sønnen Said men også døtrene Antonie og Roselinda om opvæksten i Tyskland og de forgæves forsøg på at gøre krav på deres arv på Zanzibar. Emilys bror Bargash vil på ingen måde indvillige i noget – han er både bitter på hende og i øvrigt afhængig af briterne, der ikke ser nogen grund til at lade tyskerne få en værdifuld brik i spillet om kolonier.

Det hele er på plads til en stor historie, og alligevel var romanen lidt af en skuffelse. Hartmann fortæller, hvad der sker mere end han viser det. Det er hele tiden hans stemme, man har i hovedet, og derfor er det svært at leve sig ind i hovedpersonerne. Hans valg af børnene som synsvinkel har også den svaghed, at han knap nok forsøger at forstå, hvorfor Emily tager skridtet fra prinsesse til tysker. Hun forbliver et mysterium for børnene og for læseren.

Det bliver til tre stjerner for en meget spændende skæbne, men det ærgrer mig, at Hartmann ikke får mere ud af sit unikke forlæg.

3

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s