Om det at læse

Min bedste læseoplevelse i år: Klassikere

Sidste kategori er på banen: Klassikere. Det forstår jeg bredt som bøger, der har mere end 25 år på bagen – også selvom det langt fra er dem alle, der har eller får en fast plads i litteraturhistorien.

Det er nemt at falde for det nyeste nye, men jeg vil gerne brede min læsning ud, og faktisk plejer nogle af årets største læseoplevelser at gemme sig blandt de gode gamle.

Nyere dansk litteratur

Nyere udenlandsk litteratur

Graphic novels


Klassikere

1. Jane Austen: Pride and Prejudice

Pride and Prejudice

En af årets første og ældste klassikere var også den bedste. Det kan godt være, at Austen nogle gange ses som grundlæggeren af chick lit, men der er ikke meget letvægter over hende. Pride and Prejudice er stadig sjov at læse, og der er noget både moderne og almenmenneskeligt over kærlighedshistorien mellem den tilknappede mr. Darcy og den åbenmundede Elizabeth Bennett.

2. Charlotte Brontë: Jane Eyre

Charlotte Brontë: Jane Eyre - forside

Andenpladsen går til en næsten lige så ikonisk kærlighedsroman. Den er skrevet en generation senere, og det mærker man på stemningen. Mørke og uhygge hviler over Thornfield Hall, og den elskede mr. Rochester er ikke er bare en tilknappet stivstikker som Darcy. Han gemmer faktisk på yderst ubehagelige hemmeligheder. Jane Eyre er til gengæld en klog og handlekraftig hovedperson, som man gerne tilbringer tid med.

3. Alfred Döblin: Berlin Alexanderplatz

Berlin Alexanderplatz - forside

Historien om Franz Biberkopf er også en historie om Weimar-republikkens sidste år og om den berlinske arbejderklasse, hvor det var svært at holde sig på dydens smalle sti, fordi mulighederne for at leve et hæderligt liv var så ringe. Trods de bedste intentioner om aldrig at vende tilbage til fængslet, bliver Franz igen rodet ud i kriminalitet og står snart på afgrundens rand. Bogen er en kraftpræstation, der også i sin sprogtone udspringer af Berlins arbejderkvarterer.

Stærke kandidater lige uden for listen: Charles Dickens: Great Expectations, John Fowles: Den franske løjtnants kvinde og D.H. Lawrence: Sons and Lovers. Fru Marie Grubbe af J.P. Jacobsen var nok også kommet med, hvis jeg havde læst den i stedet for at høre den som lydbog.

Som sidste år præsenterer jeg de bedste læseoplevelser i fire kategorier: Nyere dansk litteratur, nyere udenlandsk litteratur, graphic novels og klassikere. (Skellet mellem nyere litteratur og klassikere går ved 25 år.)

Den samlede ”vinder” udråbes nytårsaften.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s