Anmeldelser · Europæiske perler · Klassikerhjørnet

Graham Greene: Taberen vinder

Hellere fattig og lykkelig

For nogle år siden købte jeg en paperback med to Graham Greene romaner. Den ene var Den tredje mand, som jeg læste med det samme, og den anden var Taberen vinder. Jeg går ud fra, at Spektrum havde sat dem sammen for at nå op på en rimelig tykkelse, for det er to korte romaner. Der er ingen grund til at se Taberen vinder som det tynde øl i det selskab, men nu var jeg heller ikke voldsomt begejstret for Den tredje mand – i hvert fald ikke som bog.

Graham Greene - Den tredje mand & Taberen vinder

Bernard er en midaldrende bogholder i et firma i London. Han står over for at skulle giftes for anden gang med den unge Cary. De to handlingsspor smelter sammen, da han en dag hjælper chefen mr. Dreuther med at finde en regnskabsfejl og bliver belønnet med et bryllup i Monaco og muligheden for at tilbringe hvedebrødsdagene på hans yacht.

Problemet er bare, at Dreuther glemmer alt om aftalen, så det nygifte par står i Monaco uden penge at leve for. Man kan selvfølgelig ikke være i nærheden af Monte Carlo uden at blive fristet af kasinoet, og snart er Bernard som så mange andre i færd med at udvikle et system, der kan lænse banken for penge.

Overraskende nok virker det. Problemet er bare, at Cary slet ikke bryder sig om ham som rig:

”Men når jeg kommer hjem og kigger indenfor i The Volunteer, så er du der ikke. Når jeg venter ved stoppestedet på bussen, så er du heller ikke dér. Du er slet ikke mere noget sted, hvor jeg kan finde dig. Du kører ned til dit landsted i Hampshire ligesom Sir Walter Blixon. Du har været meget heldig, skat, og du har vundet en bunke penge, men jeg kan ikke lide dig længere.”  (s. 178)

I stedet begynder hun at flirte med en fattig ung franskmand, og det tvinger Bernard til at overveje, hvad der betyder mest for ham her i tilværelsen.

Det kan virke lidt absurd, at et par glider fra hinanden så hurtigt, men romanen har komprimeret et helt ægteskab ned i bryllupsrejsen. Hvad nytter det at bruge al sin tid på at blive rig, hvis du mister det, der virkeligt betyder noget?

Historien fortælles i et muntert tonefald, og spillet er ikke helt så dæmonisk lokkende som i andre kasinohistorier som f.eks. Spilleren af Dostojevskij.

3

Reklamer

2 thoughts on “Graham Greene: Taberen vinder

  1. Jeg har faktisk et par bøger stående af Maugham, men det er nogle af dem jeg ikke liiige har nået at læse endnu. Forhåbentlig bliver det næste år 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s