Anmeldelser · Europæiske perler · Klassikerhjørnet

Nevil Shute: De startede ved daggry

Mobiliseringsroman fra anden verdenskrig

Anden verdenskrig fylder kolossalt meget i eftertidens litteratur, men det var også et naturligt tema under selve krigen. Her indgik kunst og litteratur mere eller mindre skjult i krigsindsatsen som et led i at styrke hjemmefronten og skabe opbakning.

De startede ved daggry - forside

Denne lille roman blev udgivet i 1940, og den forholder sig specifikt til krigens første måneder. Jerry flyver patrulje over Den engelske Kanal, hvor han skal registrere skibe og angribe ubåde, hvis chancen byder sig. Det er svært i praksis, og det er også lidt af en politisk hvepserede, fordi flåden også vil have kontrol med luftpatruljeringen. Den konflikt strammer til, da Jerry sænker en ubåd, som måske, måske ikke er engelsk.

Samtidig flirter han med barpigen Mona, og det bliver hurtigt mere alvorligt mellem dem, end de er vant til. De er begge hurtige i replikken, og det mere end antydes, at krigen har sat de sociale skel på stand-by. Når landet stander i våde, så er der ingen grund til at hænge sig i, om forholdet er socialt passende eller ej.

Samspillet mellem Mona og Jerry er romanens bedste aspekt med rap og vittig dialog. Spændingsdelen er også ok, men det er tydeligt, at romanen er skrevet som støtte til krigen. Selvom konflikten mellem flåde og flyvevåben lægges åbent frem, så gør den alligevel ikke rigtigt ondt. Shute viser nemlig omhyggeligt, at personerne er drevet af bekymring for landets ve og vel frem for egne ambitioner, og i sidste ende reddes trådene ud til alles tilfredshed.

3

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s