Om det at læse

Kærlighed 1813-2003

Årets jubilæumsbøger går fra det sublime til det udmærkede

Hvert år læser jeg jubilæumsbøger – dvs. bøger, der er udgivet for 10, 25, 50, 75, 100, 150 og 200 år siden. På den måde kan jeg gøre indhug omfattende liste af bøger jeg gerne vil læse, og samtidig bliver det en litteraturhistorisk rejse tilbage i tiden.

Den første bog i år, var også den bedste. Der er en grund til, at Jane Austens Pride and Prejudice (1813) regnes for et mesterværk og en af tidens største kærlighedshistorier. Den er humoristisk og let at læse, men den appellerer også til moderne læsere, fordi forholdet mellem Elizabeth og Mr. Darcy er moderne. Hun er selvstændig og lader sig ikke intimidere af hans penge og hovne manerer – og det er netop, hvad han falder for.

Selvfølgelig udspiller historien sig i en ramme af sociale konventioner, hvor piger og formuer også er handelsvarer og kilder til social opstigen. Austen udfordrer bare konventionerne med sin fortælling om selvstændige kvinder og romantisk kærlighed.

Pride and Prejudice    Djævelen i den hvide by - forside

På mange måder er kærligheden langt mere konventionel i arkitekten Daniel Burnhams ægteskab. Han ledede opbygningen af Chicagos verdensudstilling i 1893, og hans ægteskab var tydeligvis et instrument til social fremgang. Det var også lidenskabeligt og kærligt, men det var ikke opfyldelsen af et romantisk syn på kærlighed.

Det er andre lidenskaber, der dominerer i Erik Larsons Djævelen i den hvide by fra 2003. Her er det ikke et individ, der ønsker social anerkendelse, det er hele byen Chicago, der kræver respekt fra aristokratiet på østkysten. Det er også en bog, der i modsætning til Austens familiedrama dykker ned i civilisationens mørke modsætning. Midt i storbyens heksekedel udlevede H.H. Holmes sine egne lidenskaber. Her var det livet, unge kvinder satte på spil, når de kom i kløerne på ham.

Ved siden af verdensudstillingen slog Buffalo Bill sig ned med sit Wild West cirkus. Det var starten på amerikanernes romantiske drøm om en mere enkel fortid, hvor den ensomme helt drog ud i vildnisset og fandt sin identitet i grænselandet mellem civilisation og natur. Drømmen om det ægte liv i pagt med naturen har dybe rødder i europæisk kultur, og det er den samme drøm, der gennemsyrer Kosakkerne (1863) af Leo Tolstoj.

Den unge adelsmand Olenin er korrumperet af luksus, men han finder hurtigt sig selv i det kaukasiske grænseland, hvor kosakker og tjetjenere kæmper mod hinanden på kryds og tværs uden storbyens snærende regler. Selvfølgelig er kvinderne, der ikke er bange for at tage fat, også skønnere end pyntedukkerne, som han kender fra storbyen og som mest er optaget af intriger. Spørgsmålet er bare, om kærligheden til Marjanka kan bygge bro over kulturforskellene?

Kosakkerne; Kreutzersonaten - forside   De sataniske vers

Der bygges også bro i Salman Rushdies De sataniske vers (1988), en roman om kultursammenstød og de urimelige tilfældigheder, der er med til at forme os som mennesker. Chamcha vil for enhver pris være britisk, men da han efter et terrorangreb vender tilbage til livet med horn voksende ud af panden, er det svært at passe ind. I stedet bliver han viklet ind i en konfrontation med bollywoodstjernen Farishta, og rundt om dem syder London under Thatcher af modsætninger.

Rushdies sprog er uden tvivl det mest blomstrende af årets jubilæumsbøger, fyldt med billeder og tråde til muslimske traditioner.

Resten er solidt placeret i vestlige traditioner, også Bertolt Brechts skuespil Galileis liv (1938). Galilei er en af oplysningens store helte, fordi hans eksperimenter leverede afgørende ny viden, men også fordi inkvisitionen tvang ham til at trække sine ideer tilbage og på den måde gjorde ham til symbol på pavestolens virkelighedsfornægtende undertrykkelse. I Brechts fortolkning udspringer undertrykkelsen af klassekampen, og derfor bliver den sande videnskab og den ægte kunst revolutionær, fordi den afslører magthaverne.

Galilei er levemand, men som i Burnhams tilfælde er det ikke kvinder, der er den største lidenskab. Fælles for dem er tårnhøje ambitioner om at skabe noget, som verden aldrig har set før. Den ambition kommer før alt andet også hensynet til den familie, som Elizabeth Bennett så ihærdigt kæmper for.

Galileis liv - forside   The Group - forside

Austen og Tolstoj skriver tydeligvis med udgangspunkt i den verden, der gik under i første verdenskrig og blev afløst af det tyvende århundredes ideologiske modsætninger og talrige frihedsbevægelser. Brecht skriver midt i kampen mellem nazisme og kommunisme og Rushdies virkelighed er den indvandring, der fulgte med afkoloniseringen.

Mary McCarthys udgangspunkt er endnu en af tidens store sociale bevægelser: Kvindebevægelsen. I The Group (1963) er kærligheden ikke en enhver kvindes mål, og der er sjældent lykke at hente i ægteskaber, der udspringer af sociale ambitioner. Og så er det lige meget, om det er penge eller mandens kunstneriske boheme-egenskaber, man er på jagt efter. Romanen er en kollektivroman, der følger otte veninder fra deres afgang fra Vassar College til starten af 1960’erne, og ligesom The Golden Notebook fra 1962 blev den en klassiker for den gryende selvbevidsthed blandt veluddannede kvinder.

Sons and Lovers - forside

Endelig er der D.H. Lawrence’ Sons and Lovers (1913), hvor den fremvoksende arbejderbevægelse allerede var blevet en politisk magtfaktor. Igen er det kærligheden også står i centrum, men en her er det ikke udelukkende en positiv kraft. Den unge minearbejdersøn Paul Morel har et så tæt forhold til moderen, at han ikke kan bevæge sig fra rollen som søn til rollen som elsker. Han møder dejlige kvinder, men så længe moderen er i live, kan de aldrig være gode nok eller blive den vigtigste person i hans liv.

Sons and Lovers er ikke bare et indfølt portræt af en familie, den er også placeret midt i den periode på 200 år, som jeg har læst bøger fra. Selvom kærligheden er et dominerende motiv gennem hele perioden – hvornår er kærligheden ikke et dominerende motiv i litteraturen? – så ændrer betingelserne sig. De tidligere værker stiller skarpt på overklassen, mens Paul Morel kommer fra en minearbejderfamilie, og på den måde signalerer det tyvende århundredes interesse for alle sociale lag.

Jubilæumsbøgerne har været en rejse gennem kunst, kærlighed og kultur. Jeg glæder mig til at se, hvor næste års rejse tager mig hen!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s