Anmeldelser · Lyrik

Inger Christensen: Alfabet

Digtenes drømmende magi findes

Der er noget dybt imponerende over Inger Christensens systemdigtning. Det er ikke så meget det, at den følger bestemte matematiske og sprogteoretiske formler. I ’Alfabet’ er afsnittene bygget op om bogstavrækken (a, b, c …) og samtidig følger afsnittenes længde Finobaccis række (1, 2, 3, 5, 8, 13, 21 …) Nej, det imponerende er, at de snærende rammer tydeligvis frisatte hendes kreativitet og gjorde hende i stand til at skabe vedkommende og smukke digte.

Alfabet - forside

Digtene fastslår verdens eksistens i det store og i det små. ”abrikostræerne findes, abrikostræerne findes” lyder det første afsnit, og på den måde fanges virkeligheden i ordenes system. I takt med at afsnittene bliver længere, bliver digtene mere komplicerede og de smukke billeder suppleres med de skræmmende fænomener, der er lige så virkelige.

Efter en erindring om bedstemoderen, der ”står // som hun altid har stået i sit // køkken og koger abrikosgrød…” – der var abrikoserne igen! – skifter digtet brat karakter:

”brintbomben findes
en bøn om at dø

som man plejer at dø
en dag i almindeligt

vejr, hvad enten man
ved man skal dø eller
ingenting ved…”

På den måde bindes den store og den lille historie sammen. Den nære og personlige oplevelse af verden støder ind i de store og voldsomme kræfter, der behersker verden. Digtene er politiske, men de er langt fra en besyngelse af verdens uundgåelige undergang. På den ene side er der kærligheden og naturens skønhed, på den anden side døden og våbnenes skræmmende kraft. Begge dele er lige virkelige, men de opleves altid fra et bestemt synspunkt. Det kommer til udtryk, når digteren angiver, at en iagttagelse er knyttet til et bestemt tidspunkt eller et bestemt sted.

Afsnittene vokser, og det kan også ses som menneskets voksende viden og forståelse af verden gennem livet – men det er en vækst, der ikke kan vare evigt, og derfor slutter samlingen med en gruppe børn, der samles i en hule i skoven. Nu er det dem, der må forstå verdens eksistens og leve med alle dens modsætninger.

’Alfabet’ kan helt sikkert læses og analyseres på kryds og tværs, men jeg læste den simpelthen som en samling smukke digte, der løftede sig i kraft af sin rytme og de overraskende sammenstillinger af personlige oplevelser og den store historie.

4

Advertisements

One thought on “Inger Christensen: Alfabet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s