Anmeldelser · Fra den vide verden

Suzanne Collins: Oprør

Sidste spil for Kattua Everdeen

Jeg er nået til tredje og sidste bind i Hunger Games trilogien. Hovedpersonen er igen Kattua Everdeen, en ung pige fra Panem, et dystopisk fremtidsamerika. Her hersker Capitol nådesløst over 12 – engang 13 – distrikter. Hvert år skal distrikterne ofre en dreng og en pige, og de skal så kæmpe til døden mod hinanden. Alt sammen et tegn på underkastelse og Capitols absolutte magt.

Oprør - forside

Kattua har overlevet hele to dødsspil og hun er blevet et symbol på kampen mod de dystre undertrykkere. I slutningen af Løbeild blev hun befriet, og hun skal nu være spydspids for oprørernes propaganda. Det er en rolle, hun har svært ved at påtage sig, for selvom hun er fuld af had til præsident Snow, så fungerer hun bedst, når hun handler spontant.

Krigen er i fuld gang, og oprørerne vinder distrikt efter distrikt fra Capitol. Til sidst er der kun hovedstaden selv at indtage, men det bliver en voldsom og ubehagelig opgave. Hele byen er spækket med dødelige fælder, ganske som arenaerne har været det i de TV-transmitterede spil.

Dødsspillene, fredsvogternes brutale fremfærd og senest sønderbombningen af distrikt 12 efterlader ingen tvivl om, at Capitols magt må knækkes. Kattuas største ønske er ikke at leve i fred med Gale eller at redde Peeta fra fangenskab, men derimod personligt at myrde Snow. Problemet er bare, hvad der skal komme i stedet for. Kattua bliver mere og mere i tvivl om oprørernes intentioner. Risikerer man bare at erstatte et diktatur med et andet?

På samme måde som Løbeild udbygger Oprør billedet af Panem. Landet får struktur og fylde, selvom Snow efterhånden fremstår så dæmonisk og altkontrollerende, at det ligner en karikatur. Det, der i Dødsspillet ligner en vag kulisse, får efterhånden karakter, af en kompliceret samfundsstruktur. Kattua, Gale og Peeta får også flere nuancer, og deres trekantsdrama er med til at bære historien igennem til det sidste.

Oprør er en spændende og medrivende historie. Intrigerne bliver lidt for komplicerede, og jeg ved ikke helt om jeg tror på oprørets succes, men historien er basalt spændende fra start til slut.

Jeg har altid været fascineret af dystopier. Det er sjældent den konkrete vold og undertrykkelse, der gør størst indtryk, og det er heller ikke tilfældet med Hunger Games, selvom volden vitterlig er ubehagelig. Det fascinerende ved serien er, at den viser reality-fjernsynets ultimative form, hvor mord og drab reduceres til spil og underholdning.

4

Reklamer

2 thoughts on “Suzanne Collins: Oprør

  1. Sådan nogle gode – og uendeligt spændende – bøger, Hunger Games er. Jeg forstår godt, du blev fanget af det skarpe blik, Collins kaster på reality-tv’ets form, og det er bestemt også dybt tankeprovokerende.

  2. Det er gode bøger, og jeg er glad for, at min datter lokkede mig til at læse dem. Ellers var det sikkert ikke blevet til noget.

    Jeg kan godt forstå, hvorfor så mange unge – altså, yngre end jeg 😎 – kan identificere sig med serien.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s