Anmeldelser · Butleren i biblioteket

Alexander McCall Smith: Damernes Detektivbureau Nr. 1

Skøn kvindelig detektiv fra det sydlige Afrika

Smith har efterhånden skrevet mange bind om Precious Ramotswe, den første, bedste og måske også eneste kvindelige detektiv i Botswanas hovedstad Gaborone. De får næsten altid ros af anmelderne, men jeg er alligevel aldrig kommet i gang med serien – før nu altså. Jeg vil ikke sige, at det har været en fejl at vente, for så er der jo mere at se frem til!

Damernes Detektivbureau Nr. 1 - forside

Mma Ramotswe arver en kvæghjord fra sin far. Hun er omkring de 30, og hun har allerede et ulykkeligt ægteskab bag sig, fordi hendes formidable evne til at bedømme mennesker svigtede hende, da hun havde allermest brug for det. Det har nu ikke slået hende ud. Hun sælger kvæget og investerer i et kontor, en sekretær og en lille varevogn, så hun kan komme i gang.

Bogen har ikke én gennemgående sag, der langsomt trevles op. En heksedoktors arbejde på skyggesiden af det moderne, afrikanske demokrati dukker op flere gange, men fokus er på Mma Ramotswes baggrund og en række forskellige sager, som hun opklarer med list. Det handler mest om at skaffe sig den nødvendige viden og så få skurkene til at afsløre sig selv.

Ofte er det helt banale sager om utroskab og forsikringssvindel, men Smith fortæller dem med humor. Man føler sig simpelthen i godt selskab med hovedpersonerne, og mange af de skurke, der bevæger sig ind og ud af handlingen, er også meget menneskelige. Nogle af dem også sympatiske.

Jeg har ikke tidligere læst krimier, der foregår i Botswana, og jeg kender for lidt til Afrika til at kunne vurdere, om der tegnes et realistisk billede af landet. Men det virker troværdigt, og det er dejligt at læse en historie derfra, der tager udgangspunkt i ganske almindeligt dagligliv frem for i krig, undertrykkelse eller apartheid.

Det bliver ikke mit sidste bekendtskab med Damernes Detektivbureau, men jeg håber nu alligevel, at Smith skruer lidt op for krimielementet næste gang.

4

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s