Anmeldelser · Butleren i biblioteket · Fra den vide verden

James Lee Burke: Dixie

Sydstatskrimi med uhygge og nazister

Det er den første Burke-krimi, jeg har læst, og jeg er hoppet ind midt i serien om David Robicheaux. Dette er bind 7 om den tørlagte alkoholiker, der selvsagt har det lidt svært med bureaukratiske autoriteter og foretrækker farverige bekendtskaber som sin gamle makker Clete Purcell. Det er faktisk ikke noget problem, og jeg har heller ikke en fornemmelse af, at der er blevet afsløret noget af de tidligere bøgers plot.

Dixie

Robicheaux har i sin ungdom set vraget af en gammel tysk ubåd ud for Baton Rouge. Nu vender den tilbage som et spøgelse fra fortiden, som både den jødiske forretningsmand Hippo Brimstone og en mystisk nazistisk gruppe er på jagt efter. I den situation er det naturligvis farligt at have viden om dens placering, og en mystisk nazipsykopat retter hurtigt skytset mod Robicheaux og hans familie for at få, hvad han vil have.

Samtidig er der konflikter mellem italienere og irere i New Orleans underverden, hvor rituelle mord på sorte narkoforhandlere hører til dagens orden. Oven i købet er Clete Purcell i alvorlig konflikt med Calucci-brødrene, fordi de vil have hans kæreste til at trække for at betale en gæld. Der er kort sagt nok at bekymre sig om.

Romanen er medrivende skrevet, og stemningen mindede mig lidt om Cape Fear med en vanvittig psykopat, der vader ud og ind af de uskyldiges liv som en mørk skygge.

”Mit hjerte galoperede i brystkassen. Mit pistolhylster hang stadig i bæltet. Jeg tog det af, lod pistolen glide ud af læderet, som jeg havde indgnedet med saddelsæbe, og gned fingeren hen over det kølige metal. Mine fingerspidser afsatte fine mærker på det tynde olielag. Jeg løsnede magasinet, lod tommelfingeren løbe hen over det øverste messingpatronhylster, trak glideren frem og tilbage og skubbede så magasinet på plads igen. Håndtaget mærkedes hårdt og stift i min hånd.” (s. 144)

Sådan kan helten prøve at stive sig af efter en ubehagelig opringning!

Burke hæver sig langt over metervarekrimien, og Dixie løfter også en politisk dagsorden. Racismen er stadig en realitet, og ubåden, der bevæger sig hen over havbunden som en anden flyvende hollænder, bærer på en ondskab, der nok blev besejret, men som stadig spreder sin gift.

4

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s