Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Bocquet og Catel: Kiki fra Montparnasse

De brølende tyvere vækkes til live i rørende grafisk roman

Paris har altid været et centrum for kunst og kultur, men sjældent mere markant end i 1920’erne. Forfattere, malere, skulptører, dansere og andet godtfolk fandt sammen om dadaisme og surrealisme – helt nye kunstretninger, der kom til at præge århundredets kunst. Midt i det hele var Alice Prin, kaldet Kiki, der optrådte som model, elskerinde og muse, hvis hun da ikke selv var udøvende maler og sangerinde.

Kiki fra Montparnasse - forside

De mange kendte mennesker i miljøet er selvfølgelig med til at fange interessen hos læseren, men det er en af bogens store styrker, at den fortæller historien gennem Kiki, og at man faktisk aldrig har en fornemmelse af name-dropping, selvom intet ville være nemmere.

Alice Prin vokser op hos sin bedstemor i en lille fransk provinsby. Det er en skidt familiebaggrund. Faderen ikke vil kendes ved hende, og moderen stikker af til Paris for at realisere sig selv. Bedstemoderen er det eneste faste holdepunkt, og selvom det ville være fjollet at opfatte den selvstændige Kiki som en stakkel, så er det nemt at se, at hendes egen flagrende natur og mange elskere til dels udspringer her.

Kiki kommer til Paris i 1916, og efter nogle år som fattig arbejderske og småprostitueret – det fremgår ikke klart, om hun sælger sex eller ”bare” blotter sig for småpenge – bliver hun model hos nogle af de nye kunstnere. I starten er det et liv i små kår, men efterhånden som de slår igennem, går det også Kiki bedre. Det tætteste forhold får hun til den berømte amerikanske fotograf Man Ray, som også har taget det fotografi, som tegnes efter på bogens forside.

Det er et liv præget af fest, druk og skabertrang, og med sin livfuldhed og varme bliver Kiki et naturligt midtpunkt. Hun er altid med på skæg og ballade, men hun er også en dygtig model og har en personlighed, der inspirerer mange af de kunstnere, hun omgiver sig med. Højdepunktet kommer i 1929, hvor hun kåres som ”Dronning af Montparnasse.”

På det tidspunkt er miljøet ved at forandre sig, og områdets nedtur falder sammen med Kikis. Hendes forhold til Man Ray går i opløsning, og selvom hun har nogle gode år som varietésangerinde i 30’erne, så ødelægger et stigende alkohol- og kokainmisbrug efterhånden hendes helbred. Man Ray er chokeret, da han møder hende i Paris efter krigen, og hun dør ret ensom i 1953.

Kiki fra Montparnasse - sideeksempel

Catels tegninger er holdt i en enkelt sort-hvid streg. Personernes karakteristika fanges i enkelte træk – f.eks. Man Rays høje hår og tydelige øjenbryn. Det fungerer faktisk vældig godt, og stilen gør det muligt at fremstille de mange nøgenscener, uden at det fremstår pornografisk.

Kiki fra Montparnasse er en fint fortalt historie, om en usædvanlig kvinde, der levede et usædvanligt liv. Det var et liv, der bragte hende i berøring med en stribe af tidens mest berømte kunstnere, men det er hendes egen skæbne, der får bogen til at hænge sammen og gøre den til vedkommende kunst.

4

Reklamer

One thought on “Bocquet og Catel: Kiki fra Montparnasse

  1. magnificent issues altogether, you just won a logo new
    reader. What would you suggest in regards to your put up that you simply
    made a few days ago? Any positive?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s