Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Tom Kristensen: Deadboy

Mytologisk gyser i grov streg

Det lille forlag Forlæns har lanceret den nye bogserie Budget, hvor hurtig produktion hos kunstnerne kombineres med et lidt råt udseende og en lav pris. (Du kan læse mere om forlægger Torben Hansens overvejelser i et interview med Nummer 9 ) Den første bølge er på tre bøger, og den ene er Tom Kristensens Deadboy.

Deadboy - forside

Deadboy vågner ud i skoven. Han har ingen erindring om, hvad der er sket, men noget er i hvert fald galt: Han er et skelet og sammen med den talende kat Kat, går han på jagt efter sit kød. Samtidig er Astrid ved at køre sur i sit kontorjob, og om natten drømmer hun mærkelige drømme, hvor hun besat af en ældgammel gudinde kaster sig ud i storslåede kampe.

Snart er de blandet ind i en mærkelig historie. En sekt ofrer børn i skoven for at vække gamle dyreguder til live igen. Kan Kat, Atstrid og Deadboy sætte en bremser for ondskaben og forhindre katastrofen?

Deadboy - sideeksempel

De rå sort-hvide tegninger passer godt til den dystre historie, og skitserne fanger fint bevægelser og udtryk.

Deadboy var fin underholdning, og Torben Hansens koncept virker holdbart. Det er nemt at sammenligne med Mikkel Sauzets’ Aske, som jeg også lige har læst. Begge bøger og tegnestile har sine kvaliteter, men der er en anden energi og umiddelbarhed i Deadboys hurtige streg.

3½

Advertisements

2 thoughts on “Tom Kristensen: Deadboy

  1. Det er længe siden jeg har hørt Martin A. Hansens forfatterskab nævnt andet end hans Dialog om drab og ansvar, især nu omkring 29. august.
    Jeg var på Askov Højskole i vinteren 1965-1966, og naturligvis var Løgneren pligtlæsning, og derfra resten af hans forfatterskab. Det gjorde det ikke mindre interessant, at min lærer i dansk litteratur var Tage Skou-Hansen, som jo kendte ham på grund af hans redaktørrolle i Heretica.
    Måske er tiden kommet til, at danskerne igen får øjnene op for MAH.

  2. Din kommentar er vist havnet under det forkerte indlæg, men skal ikke skille os ad. 😎

    Jeg ved godt, at Martin A. Hansen er lidt altmodisch, men jeg har altid godt kunne lide ham, og der er efter min mening god grund til, at Løgneren er pligtlæsning mange steder.

    Men det er måske også MAH’s problem: Der er så mange, der er blevet trukket gennem Løgneren, at han hænger dem ud af halsen bagefter. Og i modsætning til de forfattere, der skriver om bondelandet nu (Jens Smærup Sørensen og Hans Otto Jørgensen, f.eks.) ser han det indefra, og det perspektiv er der ikke så mange, der genkender mere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s