Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Goscinny & Uderzo: Asterix 1-3

Eventyrene om de gæve gallere holder også som voksen

Jeg læste en del Asterix som dreng, og selvom det ikke var min yndlingsserie, så var det sjovt at læse om de spøjse karakterer og deres evige kampe med romerne. Det var nemt at identificere sig med gallerne, for hvem vil ikke gerne få styrke til at stå op mod sine undertrykkere bare ved at drikke en lille tår trylledrik?

Jeg var spændt på, om serien stadig var værd at læse. Det er den. Faktisk er jeg nok endnu mere begejstret for den nu, fordi jeg bedre forstår de mange historiske referencer, og jeg er stadig vild med humoren og den humanistiske undertone. (Jeg husker f.eks. tydeligt en episode fra Asterix og Goterne, hvor Obelix igen og igen ødelægger en celledør – ikke for at stikke af, men for at bede om ingredienser til trylledrikken, mens den stakkels fangevogter bliver mere og mere frustreret over al den uorden. Det er stadig skægt!)

Asterix og hans gæve gallere - forside

Asterix og hans gæve gallere (1961)
Det er nemt at se, at dette er seriens første album. Tegningerne adskiller sig en smule fra seriens ellers gennemførte stil, og Uderzo bruger den første historie til at præcisere den. Det er dog kun småting, for de fleste grundelementer er på plads fra starten. Gallerbyen er omringet af romerske forposter, og den ambitiøse centurion Contraventum Mingit vil have afsløret hemmeligheden bag deres uovervindelighed. Da en spion har set trylledrikken, går der ikke længe før Miraculix bliver kidnappet og Asterix må bruge hele sin snilde for at få ham befriet.

3½

Asterix og trylledrikken

Asterix og trylledrikken (1962)
Miraculix skal til druide-kongres, da hans guldsejl knækker – og mistelten høstet uden guldsejl har selvfølgelig ingen tryllekraft. Der er ingen vej uden om: Asterix og Obelix må til Paris for at købe et nyt sejl hos Amerix, men han er forsvundet. Inden længe er de to venner rodet ud i en speget affære om kidnapning og sortbørshandel. Historien morer sig med at vise Paris, før den blev Paris, og den gennemdekadente romerske kommandant Araneus Joculus er et fornøjeligt træk.

4

Asterix og goterne - forside

Asterix og Goterne (1963)
Dette album har altid været en af mine favoritter. Miraculix kommer til sin druidekongres, hvor han triumferer med trylledrikken. Det bliver set af en bande gotere, der er på jagt efter et ”hemmeligt gengældelsesvåben”. Miraculix bliver igen bortført, så Asterix og Obelix må drage ud for at befri ham. Hele historien emmer af det komplicerede fransk-tyske forhold, og goterne render rundt med pickelhuer og siger ting som ”Stille! Vi angriber bagfra – med åben pande – på go’ gammel gotervis!” Det hele ender med goternes deling i rivaliserende stammer – og tysk deling er jo noget mange franske statsmænd siden har ønsket sig.

4½

Advertisements

2 thoughts on “Goscinny & Uderzo: Asterix 1-3

  1. Ja, det er fantastisk. Jeg er ret vild med de klassiske fransk-belgiske serier, hvor der godt nok er banditter på spil, men hvor humoren er højsædet og det aldrig er mere alvorligt, end at folk rejser sig igen med ondt i hovedet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s