Anmeldelser · Klassikerhjørnet

James Boswell: Dr Johnson

Underholdende anekdoter dominerer klassisk biografi

Samuel Johnson var en fremtrædende skikkelse i engelsk åndsliv i midten og slutningen af 1700-tallet. Han er ikke mindst berømt for at udgive den første store ordbog over det engelske sprog, og han var samtidig en karakteristisk og temperamentsfuld deltager i den offentlige debat.

Den tyve år yngre James Boswell var en stor fan og personlig ven, og han udgav i 1791 – efter Johnsons død – en biografi, der hurtigt blev en klassiker og længe blev regnet for den største biografi skrevet på engelsk.

Dr Johnson - forside

Boswell ville skrive en ny type biografi. Det almindelige havde været at skrive en meget rosende gennemgang af personens offentlige liv, men Boswell ville vise personen i sin helhed. Selvom han beundrer Johnson medtager han gerne mindre flatterende episoder, og i stedet for at fokusere på Johnsons værker bygger han på dagbogsoptegnelser fra deres mange møder. Ofte gengiver han ordret samtaler mellem Johnsen, sig selv og andre fremtrædende forfattere.

Bogen blev udgivet på dansk i 1942 under besættelsen, og der er næppe tvivl om, at udgivelsen på netop det tidspunkt af ”den mest engelske bog, der eksisterer” (s. 5) også var en politisk kommentar.

Nøjagtigheden i citaterne kan selvfølgelig diskuteres, og det er næppe alle ord, der er faldet, som det fremgår af bogen. På den anden side skrev Boswell minutiøs dagbog, så meget er sikkert tæt på virkeligheden. Det giver et meget levende indtryk af Johnson og andre fremtrædende kulturpersonligheder, der færdedes i Johnsons kreds, som forfatteren Oliver Goldsmith og skuespilleren David Carrick. De to store fandt sig ikke nødvendigvis i Johnsons luner og indfald, sådan som Boswell gjorde, og det kom der mange konflikter ud af. (Det ville være forkert at sige, at Boswell var enig med Johnson i alt, men uenigheden udtrykkes først som kommentarer i bogen, og han regnede altid Johnson for sin intellektuelle overmand.)

James Boswell

Johnson var en kantet personlighed, der udtalte sig med autoritet om alt muligt, også ting han ikke havde synderlig forstand på. Han var konservativ og meget religiøs, talte negativt om kvinders åndsevner, og hans grundsætninger om at ulighed, rangsforskelle og regeringens magt over folket var naturlige og en forudsætning for samfundets lykke, virker noget bedagede. Han var kort sagt ikke min kop te, og jeg synes godt det kan undre, at Martins Forlag ikke kunne finde en bedre repræsentant for England og kampen mod nazismen.

Bogen er underholdende og giver et godt indblik i Johnsons personlig og hans omgangskreds, men Boswell er gået i den modsatte grøft og interesserer sig så meget for samtalerne, at der mangler en præsentation og analyse af det, der er blevet Johnsons blivende bidrag: Hans ordbog, hans skønlitterære værker og hans mange pamfletter og indlæg i den offentlige debat.

3½

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s