Om det at læse

Årets bedste bog: 1999

Valget faldt på

Prioritaire

Iselin C. Hermann: Prioritaire

Det må indrømmes, at 1998 er et usædvanligt tyndt år på min liste over læste bøger, men Hermann skriver sanseligt og erotisk om en ung kvindes længsel, og det sker i noget så gammeldags som en brevroman. Det er en hurtigt læst og givende bog.

Antal læste udgivelser i alt: 16
Heraf danske: 6

Tre andre gode bøger:
Allan Moore og Eddie Campbell: From Hell
Ian McEwan: Amsterdam
Bent Vinn Nielsen: En skidt knægt

Her fortsætter vi rækken af udmærkede bøger, som bare ikke er rigtigt fantastiske. Alan Moore og Eddie Campbell har med From Hell skabt et ambitiøst værk om Jack the Ripper og først og fremmest om Victoria-tidens London. Jeg var ikke vildt begejstret for bogen, men billedsiden er imponerende. McEwan vandt Booker-prisen for sin roman om, hvad det gør ved mænds kreativitet og forstand at miste deres muse, og Bent Vinn Nielsen vandt DR Romanprisen for En skidt knægt, der skildrer arbejdsmanden Bjarnes forhold til den psykopatiske Kasper. Begge bøger er interessante.

Har jeg virkelig læst den?
Klaus Rifbjerg: Billedet

Der er forskellige opfattelser af Billedet, men jeg blev aldrig grebet af den og opfatter den stadig som en ret uinteressant standardsvare.

Den vil jeg gerne læse igen
Jeg overvejer bestemt at læse From Hell igen lige nu. Årets sommerferie går til London, og det kunne være en sjov introduktion til nogle af kirkerne!

Den ville jeg ønske, jeg havde læst
André Brink: Djævelens dal

For 1999 valgte jeg også en sydafrikansk forfatter – måske er det en tendens? Jeg har læst flere bøger af Brink, og jeg var specielt begejstret for Attentatet, der analyserer både baggrunden for Apartheid regimet og de moralske dilemmaer i modstanden mod det. Djævelens dal fortsætter udforskningen af boernes historie.

Årets bedste bog er en serie, hvor jeg år for år vælger den bedste bog jeg har læst udgivet i f.eks. 1774. Jeg starter med 2010 og tæller ned derfra. I er meget velkomne til komme med andre gode forslag.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s