Om det at læse

Mørketid fanger sin dramatiske kulisse

For et par uger siden blev jeg færdig med Ole Frøslevs romanserie Mørketid. Syv politiromaner, hvor vi følger krimanlbetjent Poul Bjørner og hans kolleger på Station 7 på Østerbro fra besættelsen 9. april 1940 til befrielsen 5 år senere.

Jeg har anmeldt bøgerne hver for sig, men jeg tænker alligevel, at der var grund til at også at gøre sig lidt tanker om serien som samlet værk.

Lad det være sagt med det samme: Det er ikke noget litterært mesterværk. Gennem de syv bøger har jeg hørt mere om madpakker, kaffe på flaske og tobaksvaner end jeg havde brug for. Der har været sager så små og ligegyldige, at jeg hellere havde skåret nogle sider fra. Og selv med syv bøger gennemtrawlet fremstår de gennemgående personer uden megen dybde. Det gælder også hovedpersonen selv, der simpelthen er for retlinet og for ufejlbarlig til at være realistisk og vedkommende.

Men Mørketid kan noget andet. Den viser det gradvise holdningsskift til besættelsen fra 1940 til 1945, hvor den tyske tilstedeværelse gik fra at være noget påtvunget og uønsket, som man måtte lære at leve med, til en uacceptabel undertrykkelse, som alle kunne og burde gøre modstand mod.

Ole Frøslev

Bjørner og hans kolleger udtrykker fuldkommen det glidende skifte. Der er aldrig nogen sympati for tyskerne og den ydmygende besættelse, men der er en stor forståelse for, at regeringen og politikerne vælger samarbejdet for at skærme befolkningen mest muligt. Det betyder også, at politiet fungerer som loyale støtter af lov og orden, selvom Bjørner selvfølgelig ikke har det helt godt med arrestationen af kommunisterne.

Det er ikke ideologiske overvejelser, der fører til aktiv modstand. Der er snarere tale om en negativ spiral, hvor modstand avler større undertrykkelse, som igen avler mere modstand osv. (Det spiller selvfølgelig også en rolle, at krigslykken vender, og at det efterhånden bliver åbenlyst, at tyskerne vil tabe. Men det aspekt gør Frøslev ikke så meget ud af.)

Frøslev afspejler udviklingen så præcist, at Bjørners valg hele tiden fremstår som rigtige og fornuftige for Frøslev, læseren og ham selv, selvom han allerede før arrestationen af politiet i oktober 1944 har bevæget sig langt ind på den illegale banehalvdel.

Krigens dramatiske begivenheder bruges klogt til at skabe stemning og baggrund for handlingen. Det ville være for meget, hvis Bjørner & co partout skulle tage del i alle besættelsens dramatiske højdepunkter, og den fristelse falder Frøslev ikke for. Tværtimod vil han vise både politiarbejdets og modstandskampens trivialitet. Det meste af tiden leves i hverdagen – også i politiet og under besættelsen.

Kvaliteten af Mørketid svinger noget, men jeg har ikke fortrudt, at jeg læst alle syv bind. De har givet lyst til at vide meget mere om besættelsen og alle dens dilemmaer – og det er bestemt ikke den dårligste grund til at give sig i kast med serien!

Anmeldelser:
1. Den grønne bar
2. Hestetyven
3. Slagteren fra Ryesgade
4. Profeten
5. Dragerkuskens brudenat
6. Gangsterpigen
7. Haltefanden

Advertisements

2 thoughts on “Mørketid fanger sin dramatiske kulisse

  1. Rigtig god samlet anmeldelse, som også afspejler mine tanker om serien fint. Som tidsbillede meget flot – som litteratur noget mindre. Men nok det bedste samlede billede af besættelsen, der er skrevet som skønlitteratur – eller?
    Den afdækker nemlig mange af dagliglivets sider, som ikke kommer frem i især efterkrigstidens heltelitteratur.
    Østerbro under besættelsen står stærkt i mig efter læsningen – og jeg kan ikke lade være med at se efter Station 7, når jeg en sjælden gang kommer ned ad Ndr. Frihavnsgade.

  2. Hej Michael

    Jeg har også fulgt dine anmeldelser af serien, og vi bedømmer den nok meget ens.

    Det bedste samlede billede? Hmm. Det er et godt spørgsmål.
    Serien har i hvert fald sider nok til at dække de fleste aspekter af livet under besættelsen. Det kan virke fjollet at rose en bog for at være lang, men de mange små sidehistorier give Frøslev mulighed for at væve et tættere billede at perioden.

    Og så klæder det serien, at den behandler alle årene lige grundigt. Det giver tid til at følge den gradvise udvikling i både forholdet til besættelsesmagten og i de enkelte personers holdning til samarbejde og modstand.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s