Anmeldelser · Butleren i biblioteket

Ole Frøslev: Haltefanden

Slutspil for Bjørner og Co

Jeg har efterhånden fulgt Poul Bjørner og hans kolleger på Station 7 gennem alle de fem forbandede år. Besættelsen svævede over Den grønne bar og siden har krigens stadigt mere dramatiske begivenheder kastet længere og længere skygger over politiets arbejde.

Haltefanden - forside

Haltefanden er sidste bind af syv. I december 1944 er Bjørner allerede dybt involveret i sin illegale politigruppe, og han hjælper samtidig Poul Madsen med mere aktivt modstandsarbejde. Han giver bl.a. en hånd med under en våbentransport fra Sverige, og da en mand kort efter bliver likvideret, bliver det indgangen til en af besættelsens store stridsemner: Den skæve våbenfordeling.

Efter regeringens tilbagetræden i august 1943 støttede politikerne mere aktivt op om modstanden, og det blev bl.a. besluttet at indkøbe våben i Sverige. Der var imidlertid strid om, hvem der skulle have kontrollen over dem. Militæret repræsenteret ved Den lille Generalstab ønskede at reservere våbnene til sine ventegrupper, så de var klar til at gå i aktion, hvis de allierede flyttede fronten til Danmark. Det bakkede politikerne langt hen af vejen op om, fordi militæret var loyalt, mens modstandsbevægelsen også var en protest mod de gamle politikere. Samtidig var der frygten for, at kommunisterne ville udnytte situationen til et kup.

Det er altså et minefelt Bjørner vader ind i, da han bliver bedt om at afdække likvideringen. Det er naturligvis svært at få kontakt med de involverede, der alle er illegale, men bortset fra det minder opklaringen vældig meget om Bjørners sædvanlige arbejdsform: Find vidner, tal med dem og kreds stille og roligt forbryderen ind.

Som sædvanligt er det ikke krimidelen, der bærer romanen, men derimod tidsbilledet. Serien kom op i et andet gear, da Bjørner blev illegal, og det er ret fascinerende at følge hans gnidningsløse overgang fra rollen som systemets vogter til aktiv modstand. Ingen i politiet stiller tilsyneladende spørgsmålstegn ved, at de nu bruger al deres tid på at efterforske ”landsskadelig aktivitet” på vegne af modstandsbevægelsen og for at udarbejde arrestationsordrer til befrielsesdagen.

På den måde afspejler Bjørner den konsensussøgende danske opfattelse af besættelsen, da den først var overstået: Først var det fornuftigt at samarbejde, og så var det eneste rigtige modstand, og i virkeligheden stod næsten alle sammen mod tyskerne. Han tænker selv over det mærkelige i at operere som illegal, men desværre gør Frøslev ikke ret meget ud af det aspekt. Hans helt er for endimensionel til for alvor at tynges af tvivl.

Der er meget dramatik i sidste bind af Mørketid, simpelthen fordi den sidste del af besættelsen var dramatisk. Det er rart at slippe for alt for meget madpakkesnak, men det er på den anden side interessant at se, hvor rutinepræget og på mange måder banalt, det illegale arbejde også var. Der var likvideringer og sabotager, men de fleste brugte det meste af tiden på at flytte post, lave overvågning, finde nyt logi og undgå at blive fanget.

Romanen slutter passende 13. maj 1945. Det var den dag politiet igen overtog sine opgaver efter befrielsen. Det er også et værdigt punktum for serien, der slutter på toppen.

4

Reklamer

One thought on “Ole Frøslev: Haltefanden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s