Anmeldelser · Butleren i biblioteket

Robert Zola Christensen: Is i blodet

Spændingsroman med intriger i det kolde nord

Jeg har tidligere læst en enkelt bog af Robert Zola Christensen – den ikke uefne Aldrig så jeg så dejligt et bjerg – men det giver ikke megen fornemmelse af, hvad Is i blodet byder på. Forfatteren har kastet sig over en ny genre, nemlig spændingsromanen.

Is i blodet - forside

Starten er dramatisk. Midt inde på indlandsisen tvinges mænd og kvinder nøgne ud i den dræbende kulde. Snart bukker de under, og forskeren Jesper Theis finder ikke andet end en bunke lig, da han ankommer til lejren. Én person er og bliver forsvundet: Kæresten Vibe Randløv, der tilsyneladende er forsvundet fra jordens overflade.

Hvem står bag drabene? Og hvorfor? Det er selvfølgelig omdrejningspunktet for resten af romanen. Jesper Theis kan ikke affinde sig med Vibes sandsynlige død, og han begynder selv at grave i hendes forhold og hendes fortid. Der dukker sider op af hende, som han intet anede om, og inden længe må han spørge sig selv, om han overhovedet har kendt hende rigtigt.

Så mange drab går ikke stille af, og hos politiet er det den vrisne og determinerede politimand Bent Kastrup, der leder efterforskningen. Han finder også hullerne i Vibes fortid, men samtidig peger flere og flere spor i retning af flyulykken i 1968, hvor et amerikansk bombefly tabte flere atombomber over Grønland, inden det styrtede i havet. Kan det være en forsvundet atombombe, det hele handler om? Og hvad med forbindelserne til det amerikanske firma Calliburton, der arbejder tæt sammen med det amerikanske militær? (Og tydeligvis er inspireret af Haliburton, som på et tidspunkt blev ledet af Dick Cheney.)

Spørgsmålene er mange, og svarene sjældent entydige. Zola Christensen er god til at trække på disse års kapløb om nordpolen, kampen om Grønlands naturressourcer og den globale opvarmning. Bogen holder spændingsniveauet hele vejen igennem, og intrigen er ikke så kompliceret, at man mister følingen med historien. Alligevel var jeg lidt tvivlende over for grundpræmissen, og persontegningen var også lidt tynd, selvom jeg godt kan se Bent Kastrup for mig.

3

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s