Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Jacques Tardi: Adèle Blanc-Sec 4: Vanviddets mumier

Sjov og spas med de døde

Så er jeg nået til fjerde bind af Tardis serie om den gæve Adèle og hendes eventyr lige før første verdenskrig. Det er en serie fyldt med mærkelige videnskabelige eksperimenter, morderiske kulter, genoplivning af døde og masser af mord. Men det er også en serie fyldt med humor og en ironisk distance, så man aldrig bliver rigtig bange.

Vanviddets mumier - forside

I Vanviddets mumier er ironien endnu tydeligere end i de foregående bind, og samtidig er historien mere ligetil end tidligere.

Rundt omkring i Paris bliver lig hængt op. De er svøbt i stof og udstyret med en geds hoved, så tanken om mærkelige ritualer ligger lige for. Da Adèle bliver opsøgt af (endnu) en mærkelig videnskabsmand, tager historien for alvor fart. Hendes mumie bliver vakt til live, og kort efter forsvinder tyve andre mumier fra Louvre. Det lykkes hende at overleve flere attentater, men da hun for alvor er kommet på sporet går det galt: Hun ender i kultens vold og albummet slutter med noget af en cliffhanger.

Tegningerne er som sædvanlig suveræne og helt afgørende for at man faktisk føler sig hensat til Paris lige efter århundredeskiftet.

3½

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s