Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Yoko Tsuno: Vulcans smedje

Den holder!

Jeg er i fuld gang med at pode tegneseriemanien på næste generation. Det går mindre godt med datteren, men August gør store fremskridt. Yakari, Henrik & Hagbart og Benny Bomstærk er allerede pløjet igennem af sønnike. Det er selvfølgelig også en fantastisk anledning til genlæse nogle af de serier, jeg selv læste som barn.

Vulcans smedje - forside

Yoko Tsuno gider han ikke rigtigt, men skidt med det: Vulcans smedje var ren nostalgi for mig. Jeg læste aldrig Tsuno-serien systematisk, men jeg skal nok have læst 5-6 albums som barn. De bedste var dem, hvor Yoko mødte venianerne, en slags rumvæsener, der bortset fra deres blå hud ligner mennesker på en prik.

I dette album drager Yoko sammen med vennerne Pol og Vic til Martinique, hvor en større ulykke er undervejs på en boreplatform. Yoko aner en forbindelse til venianerne, og den viser sig at holde stik. Snart befinder de sig langt under jordens overflade, hvor store mængder lava pumpes mod en udslukt vulkan på havbunden. Katastrofen lurer lige om hjørnet, og det er kun en fraktion af venianerne, der overhovedet har lyst til at stoppe den.

Seriens styrke er Roger Leloups detaljerede tegninger. Byer og hverdagsting gengives minutiøst, og venitianernes teknologi tegnes så visionært og præcist, at man som læser tror på dem.

Måske er den ene bog for gode minder, men Vulcans smedje får alligevel fire bøger.

4

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s