Anmeldelser · Klassikerhjørnet · Scenekanten

Bertolt Brecht: Galileis liv

Forsvar for fornuften

Det er en af videnskabshistoriens ikoniske scener, der er i centrum for Brechts drama fra 1938: Galileo Galilei indklages for inkvisitionen i Rom i 1633. Han har forsyndet sig mod kirkens lære ved at hævde, at det er solen og ikke jorden, der er i centrum for universet. Under trussel om tortur afsværger han den viden, som han selv har arbejdet så intenst på at tilvejebringe.

Galileis liv - forside

Et tydeligere billede på kampen mellem religion og videnskab er svær at forestille sig, og det hører selvfølgelig med til historien, at videnskaben i sidste ende fik ret: Det er jorden, der bevæger sig om solen og ikke omvendt.

I Brechts skuespil følger vi Galilei fra hans tidlige år som professor i matematik i Padua til hans sidste år i overvåget fangenskab uden Firenze. To temaer optager Brecht i særlig grad: Videnskabsmandens forpligtelse til at holde sig til sandheden og fornuften, uanset hvad autoriteterne siger. I sin sidste monolog er Galilei dybt kritisk over for sine valg. Han skulle have holdt fast, så kunne han have været med til at bane vejen for en helt ny, rationel tidsalder.

Forskerens pligt til at kæmpe for sandheden er samtidig hans pligt til at kæmpe for folket. I Brechts optik er det nemlig ikke religiøse dogmer, der får kirken til at fastholde et forældet verdensbillede. Det er ønsket om at holde folket fanget i uvidenhed. På den måde kan udbytningen fortsætte, og den feudale magtstruktur fastholdes.

Videnskab (og kunst) skal søge sandheden – og søger den sandheden er den i virkeligheden revolutionær.

Det er altid svært at bedømme et skuespil alene ud fra teksten. Det skal iscenesættes og opføres, før man rigtigt kan mærke det. Dramaet i denne historie er nem at få øje på, men bortset fra Galilei selv, virker personerne ikke så vedkommende. (Men igen: det afhænger meget af skuespillet. Datteren Virginie opgives af sin forlovede på grund af Galileis bøger. Man mærker ikke smerten i teksten, men den kan udtrykkes på scenen.)

Galileis liv blev skrevet i sin første form under Brechts ophold i Danmark. Kampen for fornuft, videnskab og menneskets ret til at tænke selv var mere aktuel end nogensinde efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland, så det var teater til tiden. Men det kan undre, hvordan Brecht selv kunne vælge DDR og kommunismen. Hvis det er videnskabsmandens (og kunstnerens) pligt at kæmpe mod kirkens og nazismens forstokkede dogmer, hvordan kan han så underkaste sig marxismens forstokkede dogmer?

4

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s