Anmeldelser · Butleren i biblioteket

Agatha Christie: Spil med spejle

Ikke så meget blødsødenhed og forståelse!

Jeg har kun læst få af Christies krimier. Det skyldes mest, at jeg kun har været mådeligt begejstret, når jeg har forsøgt mig med dem. Spil med spejle var faktisk første gang, hvor jeg ikke kun var optaget af plottet, men også af personerne, der har mere dybde og kant, end jeg husker fra tidligere.

Spil med spejle - forside

Miss Marple bliver bedt om at besøge sin gamle veninde Carrie Louise. Noget er tilsyneladende muggent, og da Marple først er ankommet, går der da heller ikke længe, før en af gæsterne på godset bliver myrdet, og snart står det også klart, at nogen stræber Carrie efter livet.

Mere skal ikke røbes om plottet her. Der er selvfølgelig en stor gruppe slægtninge / potentielle arvinger, som hver især ser noget uldne ud i kanten. Det som gør bogen værd at læse, er de mange specielle personligheder og så Christies politiske dagsorden. Carrie Louise og manden driver et hjem for kriminelle unge, som skal hjælpes på ret køl med psykologbistand, eksperimenterende teater og forståelse.

Sådan noget pjat har Christie ingen tålmodighed med, og hun lader både miss Marple og alle de andre sympatiske personer sige det samme!

Selvom man ikke er enig med hende – og det er jeg ikke – så giver det historien friskhed, at hun har noget på hjertet.

3½

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s