Anmeldelser · Politik og samfund

Cittaslow – Byudvikling med udsyn og omtanke?

Globaliseringen udgør en kæmpe udfordring for landdistrikter og mindre byer. Mange steder lukker industrivirksomhederne ned, den offentlige service bliver stille og roligt centraliseret, og de unge flytter til storbyerne for at få uddannelse, og når de først har gjort det, så finder de også en ægtefælle og flytter ikke tilbage, fordi det er svært at finde relevante jobmuligheder til dem begge to.

Cittaslow - Byudvikling med udsyn og omtanke? - forside

What to do? Et bud er at gå imod strømmen og brande sig på at være stået af ræset. Det er præcis hvad en række byer verden over har gjort med konceptet Cittaslow. Her er fokus på at sætte tempoet ned, skabe liv i bymidterne og dyrke lokale fødevarer. I Danmark var Svendborg den første by, der tilsluttede sig netværket, og antologien kredser om baggrunden og erfaringerne.

Bogen består af 13 artikler fordelt på fem forskellige temaer: Provinsbyernes udfordringer, Byplanlægning, Livskvalitet, Identitet og involvering og Kulturelle strategier. Som det fremgår, kommer bogen godt rundt om emnet.

Det er en af bogens kvaliteter, men i en vis forstand afspejler det også, at Cittaslow som begreb og strategi er mangetydig. Er det en ny tilgang til byplanlægning eller handler det først og fremmest om at brande det, man har i forvejen, på en ny måde? Svaret er nok et både-og, for selvom Cittaslow tydeligvis er nogle byers middel til at klare sig konkurrencen, så er der heller ingen tvivl om, at de mange principper, man forpligter sig på, sætter nye retninger for byudviklingen.

Det reelle indhold gør konceptet interessant, men det betyder paradoksalt nok også – som Jørgen Møller gør opmærksom på – at man skal være forsigtig med at hoppe med på vognen: Hvis man ikke har vilje til at føre intentionerne ud i livet, så skal man hellere holde fingrene helt væk. Altså ikke noget med at sige ja til den nye Føtex ved indfaldsvejen, når man først har accepteret, at bymidten skal vitaliseres.

Bogen er et godt input, for dem der selv sysler med tanker om Cittaslowvejen, netop fordi så mange af dem påpeger og diskuterer de indbyggede modsætninger. Er Cittaslow ikke bare en nostalgisk drøm om en verden, der aldrig har været der før? Er det ikke bare udtryk for den sædvanlige væksttankegang, når man vil bygge en helt ny bydel fuld af tilflyttere, uanset at det skal ske efter Cittaslow-principper. Er det ikke mærkeligt, at Cittaslow kritiserer mcdonaldiseringen af verden, og samtidig har gjort sig selv til et varemærke med fælles standarder, som alle bedømmes efter? Og giver det overhovedet mening af brande en by, når byens væsen per definition er at være mangetydig og foranderlig?

Kvalitet og læsbarhed varierer selvfølgelig, men generelt er der tale om fin formidling. Man mærker, at udspringet er et symposion, og mange af indlæggene har den mundtlige fremstillings friskhed. Der er tale om en statusrapport, så man kan dårligt klandre bogen for ikke at fortælle, hvad Svendborg endte med at få ud projektet, men det ville have været en gevinst med en grundigere præsentation af erfaringerne fra de andre Cittaslowbyer, hvor der er noget mere historik at tage udgangspunkt i.

3

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s