Anmeldelser · Butleren i biblioteket

Ole Frøslev: Gangsterpigen

Da politiet blev taget

Vi kender efterhånden kriminalbetjent Poul Bjørner og hans kolleger temmelig godt. Vi ved at Skov er en alvorsmand, at Østergaard altid spøger og at Fuglsang lader sig provokere af det. Vi ved at Simonsen er en irriterende chef, at kaffeflaskerne bliver varmet i frokostpausen, og at Bjørner lever i indbegrebet af den velfungerende kernefamilie. Vi kender det faktisk så godt, at vi ikke orker at høre ret meget mere om det, og det er Frøslevs problem her i bind 6 af Mørketid, hans serie om dagliglivet i politiet under besættelsen.

Gangsterpigen - forside

Da sagerne samtidig svinger mellem det banale og det meget banale, er første halvdel af romanen lidt af en pine at komme igennem. Den mest interessante historie er jagten på Karen Høj og hendes røverbande, men Station 7 er kun perifert involveret, så i virkeligheden hører vi ikke ret meget om det. Der ville ellers være oplagt interessant stof i hendes forbindelser til modstandsbevægelsen. Folkestrejken og de dramatiske begivenheder i sommeren 1944 fungerer mest som baggrundstæppe, og forfatteren formår aldrig for alvor at udnytte dem til at skabe fremdrift i fortællingen.

Halvvejs skifter romanen karakter. I september 1944 slår tyskerne til og arresterer det danske politi. Hovedparten bliver sejlet til fangelejre i Tyskland, men Bjørner bliver i første omgang undtaget, og da han slipper ud af tyskernes klør slutter han sig til det illegale politi, der er under opbygning. Pludselig har Frøslev fået foræret et helt nyt sceneri. I stedet for at høre om madpakkespisning, kan han nu fortælle om hemmelige kontaktnetværk, og når politiet rykker ud for at undersøge forbrydelser, er det konstant med frygten for, at Gestapo også skal dukke op.

Der kommer kort sagt en helt ny dynamik ind i historien. Overgangen til overvågning og efterforskning af tyskere og værnemagere sker forbløffende ukompliceret. Godt nok jagtede politiet mange sabotører på skrømt, men der er tilsyneladende slet ingen betænkeligheder ved at glide over i illegalt arbejde. Spændende er det også at følge undersøgelsen af mistænkte stikkere. Uden myndigheder til at undersøge tingene til bunds, skal der ikke meget til for at havne på den forkerte liste, og konsekvenserne kunne være fatale.

Karen Høj, gangsterpigen, støder Bjørner ind i ved flere tilfælde. Og som en af hans kolleger bemærker, så er hun som skabt til illegalt arbejde. Sådan var det, da hun var almindelig kriminel, og sådan er det, når hun deltager i modstandsarbejdet. Det er ikke overraskende, at evnen til at undgå myndighedernes skarpe blik er nødvendigt begge steder. Men de grå zoner mellem modstandsarbejde og almindelig kriminalitet er interessant.

Den samlede bedømmelse ender på tre bøger, men der er i høj grad tale om en gennemsnitsbetragtning. To for den første halvdel. Fire for den anden. Det må blive tre i alt – og så glæder jeg mig til at læse sidste bind. Jeg kender jo personerne, så jeg vil også have lov til at opleve befrielsen med dem og vide, hvem der klarer skærene.

3

Advertisements

One thought on “Ole Frøslev: Gangsterpigen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s