Anmeldelser · Nyere dansk

DR Romanklubben (5. runde) Naja Marie Aidt: Sten saks papir

Foruroligende fortælling om mand i krise

Thomas O’Malley Lindstrøm troede, at han var kommet ud på den anden side. Væk fra slummen, væk fra moderen, der stak af da han var lille, væk fra den alkoholiserede og kriminelle far, væk fra den krævende søster Jenny. Men da faderen dør i fængslet, rippes der op i alle de gamle sår, og da Thomas samtidig finder en formue fra farens sidste kup, begynder uhyggen snart at brede sig.

Sten saks papir - forside

Thomas er omkring de 40, har en papirbutik med vennen Maloney og et godt liv med kæresten Patricia. Hun vil godt nok have børn, og det vil han ikke, men ellers lever de godt. Da Thomas var lille boede han hos faderen og var nødt til at tage sig af Jenny, fordi der ikke var andre der kunne.

Det er han dødtræt af, og det er kun modvilligt, at han deltager i planlægningen af begravelsen. Den fører ham igen sammen med niecen Alice, faderens gustne kompagnoner og den mystiske Luc / Luke, der trænger sig mere og mere på. Den gamle vrede vælder frem, men det gør beskyttertrangen over for Alice også.

Thomas kan ikke forstå, hvad der sker med ham, og han kan slet ikke tøjle sine voldsomme følelser for familien. Luc / Luke gør det hele værre, for han har et helt andet billede af faderen Jacques. Mens Jacques svigtede Thomas og Jenny, så har han fungeret som en rigtig far for Luc / Luke. De har fisket sammen og sågar også diskuteret poesi. Det passer slet ikke med Thomas’ oplevelser, og han bliver både jaloux og rasende over at få spoleret sit eget billede af faderen som et dumt svin.

Romanen starter med, at Thomas og Jenny fraskriver sig arv og gæld, og resten af historien viser, at det er et håbløst projekt. Oplevelserne følger med, og fordi Thomas er den, der narrer sig selv mest ved at afskrive fortiden som et afsluttet kapitel, er han også den der rammes hårdest, da den vender tilbage som en boomerang.

Sten saks papir er en voldsom og foruroligende historie om det mørke og de drifter, mennesket skjuler lige under den polerede overflade. Den første halvdel var lidt tung, og Thomas vilde humørsvingninger er ikke bare svære at kapere for hans omgivelser. Det var de også for mig som læser, så det var svært at leve sig ind i historien.

Bogen er udmærket, men den kunne med fordel være kortet noget ned – og i årets romanklub er der bedre bud på en vinder.

3½

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s