Anmeldelser · Fra den vide verden

David Vann: Fortælling om et selvmord

Knugende historier fra Alaskas storslåede natur

Er der en bedre læseoplevelse end at tage hul på en bog, hvor man i virkeligheden ikke aner, hvad man skal forvente, og så blive blæst bagover af historien? Det var sådan jeg havde det med Fortælling om et selvmord og især den store centrale novelle Sukkwan Island.

Fortælling om et selvmord - forside

Inspirationen til at overhovedet at få fingre i bogen fik jeg fra Bogbrokkens seneste litterærlige årsopgørelse, hvor den forståeligt nok var kommet med på top-10. Bogen kredser om Roy, hvis far begik selvmord, da han var dreng. De fem mindre noveller i samlingen har Roy som jeg-fortæller, og de handler alle om den smertelige erindring om faren og om hvor svært det er at forstå og leve videre.

Man aner en fælles historie på tværs af de fem fortællinger. (Her mindede bogen mig lidt om Alice af Judith Hermann, hvor en række noveller også har samme tema og hovedperson. Og det er aldrig noget dårligt tegn, hvis en bog minder mig om Alice.)

Sukkwan Island stikker ud. Den er med sine næsten 200 sider alt for lang til at være en novelle, og den passer ikke med kronologien i de andre historier. Synsvinklen er også en anden, for her fortælles historien i tredje person. Måske er historien den voksne Roys forsøg på at fordøje selvmordet kunstnerisk? Uoverensstemmelser eller ej, så er historien et knugende pletskud.

Roy er 13 år, da hans far overtaler hans mor til at lade Roy bo med ham i næsten total isolation et helt år. Han har købt en hytte på Sukkwan Island i Alaska, hvor det knap nok er muligt at sejle til nærmeste nabo, og hvor de er totalt afhængige af radio og vandflyver for at komme i kontakt med omverdenen.

Faren er åbenlyst psykisk ustabil. Han græder i timevis hver aften og tvinger Roy til at lytte til sine bekendelser. Om dagen er humøret højt, lige indtil de praktiske projekter med at skaffe mad og forberede sig til vinteren går skævt. Og det gør de, for han er slet ikke forberedt på nybyggerlivets mange krav.

Isolationen, den smukke men utæmmede natur og farens stigende desperation skaber en knugende og klaustrofobisk stemning. Hvordan kan nogen sætte et barn under et så urimeligt pres, spørger man sig selv:

”Roy kunne ikke finde på noget at sige, så han sagde ikke noget. Men han var i tvivl, om hvorfor de overhovedet var her, når alt det, der var vigtigt for hans far, var andre steder henne. Roy syntes ikke, det gav mening, at hans far var taget herud. Det begyndte at se ud, som om han bare ikke havde kunnet finde andre måder at leve på, der var bedre. Så det her var bare én stor nødplan, og også Roy var blevet en del af den store fortvivlelse, der voksede alle de steder, hans far tog hen.” (s. 153)

Det tegner ikke godt, og alligevel er man totalt overrasket da historien når sit grusomme klimaks.

Sukkwan Island er den største oplevelse i en meget fin samling, der skildrer det voldsomme tab af en far, og de stærke spor det trækker gennem den efterladte søns liv fra han er lille til han bliver voksen. Han er stadig opfyldt af et stort ”hvorfor?” og det forstår man så udmærket.

Kender du heller ikke David Vann, så skynd dig at få fat i Fortælling om et selvmord. Jeg tror der venter dig en stor oplevelse.

4½

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s