Anmeldelser · Butleren i biblioteket

Ole Frøslev: Dragerkuskens brudenat

Middelmådig krimi – stadig bedre tidsbillede

Det spidser for alvor til i Ole Frøslevs femte bog om Poul Bjørner og hans kolleger på Station 7 på Østerbro. Vi er nået til 1944, og lovløsheden griber om sig. Stikkerdrab, sabotage, schalburgtage og clearingmord er ved at blive hverdag. Politiet kan ikke standse ulovlighederne – og i forhold til modstandsbevægelsens aktiviteter er det efterhånden også så som så med viljen.

Dragerkuskens brudenat - forside

Men der er selvfølgelig stadig ganske almindelige forbrydelser at opklare, og i denne roman må Bjørner forholde sig til lidt af det hele. De to store sager handler om mord. Det første er et clearingdrab på en politimand, og som sædvanlig er problemet ikke at opklare sagen, men at få den ansvarlige listet uden om de tyske myndigheder, så han kan blive stillet til ansvar.

Det andet mord kunne også være sket i fredstid. En dragerkusk finder sin forlovede myrdet, da han kommer hjem fra arbejde. Heller ikke denne gang er der den store tvivl om morderens identitet, men politiet kan ikke få ham til at bryde sammen og tilstå, så historien handler mest af alt om, hvordan de kan få deres sag til at holde i retten alligevel.

Som krimi fungerer det dårligt med to delvist overlappende mordplots, og Frøslev har mere end almindeligt svært ved at få dem afsluttet ordentligt. Bjørner hører begge gange lidt tilfældigt om det afsluttende resultat, og det er muligvis realistisk, men det gør ikke noget godt for spændingen.

Til gengæld er det spændende at følge Bjørners og det øvrige politis ændrede holdning til samarbejde og modstand. Ved krigens start var der ingen tvivl om, at han fulgte regeringens linje: Tyskerne var på ingen måde velkomne, men det gjaldt om at værne befolkningen og landet mod overgreb i så høj grad som muligt. Så begyndte han mere eller mindre åbenlyst at læse illegale blade og i dette bind krydser han for alvor grænsen og involverer sig i flere former for modstandsarbejde.

Tyskerne blev med tiden mere og mere skeptiske over for det danske politi og dets vilje til at standse sabotage og andre modstandsaktiviteter. Romanen viser meget godt, at den skepsis var velbegrundet. Politiets behandling af clearingmord og stikkermord er åbenlyst forskellig, og selvom Bjørner ikke bryder sig om chikane mod mennesker, der omgås tyskerne, så kan han godt forstå det.

Politiets eksistentielle drama strammer hele tiden til, og det fanger Ole Frøslev glimrende i Dragerkuskens brudenat. Så bærer man over med krimidelen og glæder sig til næste bind. Det bliver spændende at se, hvad han får ud af tyskernes aktion mod det danske politi.

3

Advertisements

One thought on “Ole Frøslev: Dragerkuskens brudenat

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s