Anmeldelser · Fra den vide verden

Khaled Hosseini: Under en strålende sol

Kvindeskæbner i Afghanistans historie

Jeg var som så mange andre dybt fascineret af Drageløberen, Hosseinis debutroman. En frygtelig og meget menneskelig historie om Afghanistans totale sammenbrud og endelige fornedrelse under Taleban. Under en strålende sol fortæller den samme udvikling, men denne gang ser vi det hele fra de afghanske kvinders synsvinkel. Det et ikke mindre frygteligt, men alligevel ikke helt så vedkommende.

Under en strålende sol - forside

Mariam bliver født uden for ægteskab lidt uden for Herat i 1950’erne. Det er ude på landet, hvor man ikke har set meget udvikling endnu, men selvom hun lever med skam på kanten af samfundet, så er det stadig en verden præget af forståelse og værdighed, symboliseret ved mullah Faizulla.

Hun bliver giftet bort til den meget ældre Rashid og flytter ind hos ham i Kabul. Han viser sig hurtigt som en primitiv tyran, og mens Kabuls øvrige kvinder nyder den relative frihed (for kvinder i hvert fald) under kommunismen, tvinges Mariam i burka og må leve med jævnlige bank og ydmygelser.

Laila vokser op i sammen gade. Hun bliver født i 1970’erne af liberale forældre fra middelklassen. Det er en tryg og god barndom, men snart æder krigene sig ind på hendes håb. Først slutter hendes brødre sig til mujahedinerne for at slås mod russerne, og da de er væk vælter ulykkerne ned over Kabul. Krigsherrer og hellige krigere slås indædt og uden hensyn til de civile om magten. Et sidste skæbnesvangert angreb efterlader Laila helt alene, indtil Rashid tager hende til sig.

Rashid repræsenterer den konservative del af Afghanistans middelklasse. Han har aldrig brudt sig om kvindefrigørelse, og selvom talebanerne er bondske, så bringer de også en velkommen stabilitet med sig. Mere end nogen sinde kan han styre sit hus som han vil – og det gør han.

Mariams og Lailas skæbner rammer dybt i hjertekulen, men romanen mangler alligevel lidt som roman. Det føles på mange måder, som Afghanistans historie over de sidste 50 år er det egentlige ærinde, og så strækkes de personlige fortællinger lidt for at få dem til at passe. Og afslutningen bliver lidt for sentimental til min smag.

Det er stadig en fin bog, men hvis du kun vil læse én bog af Hosseini, så er det Drageløberen, du skal have fingre i.

3½

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s