Anmeldelser · Nyere dansk

DR Romanklubben (2. runde) Stine Pilgaard: Min mor siger

Stilsikker og morsom debutroman

Efter Kim Leines stort anlagte Profeterne i Evighedsfjorden, skifter romanklubben brat retning. Nu står den på hverdagsdrama, der kunne foregår alle steder i den vestlige verden. Men den foregår altså i Århus, hvor en ung kvinde er blevet forladt af sin kæreste (også en kvinde). Specialet hænger i en tynd tråd, hun må midlertidigt flytte hjem til faderen og mens alt det står på, skal hun stadig holde sin mor ud.

Stine Pilgaard: Min mor siger - forside

Det er sin sag. Moderen er nemlig stort set blottet for sociale kompetencer. Hun er kun optaget af sig selv og sine projekter, og fortælleren er naturligvis det største af alle projekter: Hun skal komme på besøg, hun skal have en lejlighed, hun skal have skrevet specialet, hun skal være der for moderen osv.

Moderens interesse for sig selv stikker frem flere gange, men højdepunkterne er nok, da hun giver billeder af sig selv som indflyttergave i den nye lejlighed, og da hun udleverer udførlige noter til datterens tale ved sin 60-års fødselsdag!

Det kunne være forfærdeligt tungt, men det er det ikke, for Stine Pilgaard har et fantastisk øre for morsomme ordspil, og fortælleren er bestemt ikke tabt bag af en vogn:

”Hun har altid syntes at prins William virkede så tiltalende. Han er lige blevet gift, siger jeg. Kate er en døgnflue, siger min mor, hun går i et med tapetet. Jeg siger at jeg nægter at sidde og diskutere hvorfor jeg ikke er gift med prins William. Det handler om indstilling, siger min mor, det gælder om at være åben. Det lyder som om du er ved at sælge en lejlighed, siger jeg, du er arbejdsskadet, hvorfor skal alt du siger, lyde ligesom slogans. Det er livserfaring, siger min mor.” (s. 16)

Tonen er let og ironisk, alle personerne er belæste og fletter postmoderne betragtninger ind overalt, men det dækker over en virkelig smerte. Fortælleren er dybt ulykkelig over at blive forladt. Selvom hun taler hele tiden, så har hun ualmindeligt svært ved at åbne sig over for andre, og hun er trods de vittige bemærkninger helt nede at vende med en depression.

Det er den smerte, der giver humoren klangbund, og gør bogen vedkommende. Jeg kluklo mange gange undervejs og følte mig godt selskab. Det bliver spændende at se næste udspil fra Stine Pilgaards hånd, men Min mor siger skal du læse i sin egen ret.

4

Reklamer

One thought on “DR Romanklubben (2. runde) Stine Pilgaard: Min mor siger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s