Om det at læse

Årets bedste læseoplevelse: Sjov, spas – og toppen af poppen

De sidste fire dage har jeg skrevet om årets bedste læseoplevelser inden for forskellige genrer. Men når man kigger tilbage er der også andet at hæfte sig ved. Det vil jeg skrive lidt om, inden jeg kårer den bedste af de bedste.

Eksemplariske idioter

Årets mest bizarre historier: Ermanno Cavazzoni: Eksemplariske idioter
Jeg har aldrig læst noget som Cavazzoni, og selvom jeg ikke var vildt begejstret for bogen, så var det i hvert fald en unik oplevelse.

Antal læste bøger i alt: 104
Målet er altid 100 bøger på et år – og denne gang nåede jeg det. Det er ret mange, og nu hvor jeg har kigget listerne igennem, er det tydeligt, at de alle har været værd at læse. Nogle er bedre end andre – sådan er det jo – men når man ser det hele i helikopterperspektiv, bekræfter det mig kun i, at man får meget ud af at læse bredt og af ikke være bange for at prøve nye genrer og forfattere.

Dimas drøm - forside

Årets bedste krimi: John le Carré: Dimas drøm
Engang udgjorde krimier og spændingsromaner en selvstændig kategori. Det har jeg droppet de sidste par år, fordi jeg er blevet lidt træt af de mange metervarer inden for genren. Nogle stykker er det dog blevet til, og den bedste var John le Carrés fascinerende bog om tennis, britisk efterretningsarbejde og organiseret russisk kriminalitet. Men jeg overvejede alvorligt at tage Jens Henrik Jensens Kulmanden i stedet for.

Årets mest udbredte originalsprog: Dansk
Ok, det er selvfølgelig ikke overraskende. Men top 5 er måske lidt sjov:

Dansk: 35
Fransk: 26
Engelsk: 13
Svensk: 6
Italiensk: 6

Det er godt nok mange franske bøger. Tegneserier er en væsentlig forklaring, og så blev sommerferien i Frankrig anledning til at få læst en masse gode franske romaner.

Lejemorderens guide

Årets bedste lydbog: Hallgrimur Helgason: Lejemorderens guide til et smukt hjem
Bogen er fin og Bent Otto Hansen gav fremragende stemme til den tvivlsomme lejemorder Boksic. Faktisk sad hans stemme så meget fast i hovedet på mig, at jeg senere havde svært ved at fokusere, da jeg hørte en anden roman med ham som oplæser. Det har jeg skrevet om i indlægget Indtalt af… som Bent var så venlig at kommentere på.

Årets bedste bog
Så er det tid til rosinen i pølseenden. Hvad var den bedste af de bedste læseoplevelser? Efter mange, lange overvejelser falder valget på:

The Golden Notebook - forside

Godt nytår! Jeg håber du også læser med i 2013.

Samme kategori i 2011

Lyst til mere statusopgørelse? Se Bogbrokkens Litterærlige selvangivelse

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s