Klassikerhjørnet · Om det at læse

Min bedste læseoplevelse i år: Klassikere

Så er det tid til at kigge på klassikere: Det betyder i min definition bøger udgivet for mere end 25 år siden – dog undtaget tegneserier, som har deres egen kategori.

Som sædvanlig er der et stærkt felt at vælge imellem. Når jeg laver de her lister, bliver jeg hvert år mindet om, hvor mange gode bøger, der er udgivet gennem tiden. Man skal ikke læse klassikere af litteraturhistorisk pligt. Man skal gøre det for sin fornøjelses skyld!

The Golden Notebook - forside

1. Doris Lessing: The Golden Notebook (1962)
Lessing har et stort forfatterskab bag sig, og det her er et af hovedværkerne. Der er selvbiografiske træk i skildringen af Anna Wulf, der er forfatter, bor alene med sin datter og prøver at komme overens med sit engagement i den kommunistiske bevægelse, der for længst er afsløret som et dække over diktatur og undertrykkelse. Bogen er en kompleks skildring af en epoke og et kompliceret sind.

Fatalisten Jacques - forside

2. Denis Diderot: Fatalisten Jacques (1778)
Hovedmanden bag oplysningstidens store encyklopædi har også skrevet en gavtyveroman om skæbnen, om glæden ved historier, om rejselivet og om det komplicerede forhold mellem en herre og hans tjener. En gavtyveroman skal selvfølgelig være sjov, og det er Fatalisten Jacques stadig.

Madame Bovary - forside

3. Gustave Flaubert: Madame Bovary (1857)
Jeg var i Normandiet med familien i sommers, og det var en oplagt lejlighed til at genlæse Flauberts klassiker. I dag kan det være svært at forstå, hvordan den kunne blive stemplet som pornografisk, men det er til gengæld nemt at se, hvorfor den stadig bliver læst. Madame Bovary lever i de romantiske fantasiers verden, og det har ikke meget at gøre med virkeligheden i en småkedelig fransk provinsby. Det kan næsten kun ende galt, og det gør det også.

Lige ved og næsten: Karen Blixen: Den afrikanske farm, Ivan Turgenjev: Fædre og sønner og Antoine de Saint-Exupéry: Blæsten, sandet og stjernerne

I morgen kigger jeg som rosinen i pølseenden på at nyere udenlandsk litteratur.

Samme kategori i 2011

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s