Billeder med ord - ord med billeder · Om det at læse

Min bedste læseoplevelse i år: graphic novels

I går kiggede jeg på nyere dansk litteratur. Nu er det så blevet tid til tegneserier og graphic novels. (Uden i øvrigt at gå ind i en diskussion af, hvad der er hvad.)

Are You My Mother? - forside

1. Alison Bechdel: Are you my mother?
Bechdel fortsætter udforskningen af sin families historie, og som i første bind sker det gennem en blanding af læsning og erindring, hvor det personlige liv tolkes gennem tekster. I dette bind er det psykoanalysen, der er i centrum, og selvom det ikke helt når højderne fra Bedemandens datter, så er det en fremragende bog.

Linda og Valentins samlede eventyr bind 2 - forside

2. Christin og Mézières: Linda og Valentins samlede eventyr bind 2
Jeg er i gang med at læse hele den franske rumserie, der havde sin storhedstid i 1970’erne. Bind 2 rummer tre fantastiske album, der også holder 40 år efter den første udgivelse. Det skyldes, at serien nok kommenterede på sin samtid – ligestilling, miljø, kapitalisme – men det skete aldrig i en grad, så det politiske fik lov til at overskygge historien. Kernen er hele tiden at folde unikke verdener ud både tankemæssigt og grafisk.

Et kinesisk liv 2: Partiets tid - forside

3. Kunwu Li og P. Otié: Et kinesisk liv bind 1 & 2
Findes der lande uden en tegneserietradition? Måske, men der dukker hele tiden nye op. Jeg mangler tredje og sidste bind i serien, men der er god grund til endnu engang at glæde sig over de to første. Kunwu Li skildrer den kinesiske udvikling fra den kommunistiske revolution til i dag, og det er i høj grad set indefra. Faderen var partifunktionær, og selvom fortidens fejltagelser skildres åbenhjertigt, opgiver familien ikke sin loyalitet.

Lige ved og næsten: Shaun Tan: Ankomsten, Vittorio Giardino: No Pasaran, Daniel Clowes: Ghost World og starten på Katsuhiro Otomo: Akira

I morgen kigger jeg på de klassikere, der har sneget sig ned i min bogpose i årets løb.

Samme kategori i 2011

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s