Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

De nye Avengers: Udbrud

Superhelteeventyr på det jævne

Det er efterhånden blevet hverdagskost, at de store seriehuse nulstiller deres serier. Et nyt hold, nye kræfter eller bare en ny nummerering skal redde gamle klenodier fra faldende salgstal og truslen om lukning. Den proces har Avengers – eller Alliancen som de hed i min barndom – også været igennem, og i dette album med hæfter fra 1995 følger vi dannelsen af den nye gruppe.

De nye Avengers: Udbrud

Det hele starter med et udbrudsforsøg fra Ryker Islands supersikrede fængsel for superskurke. Tilfældigvis er Dæmonen (Matt Murdoch), Luke Cage og Spiderwoman (Jessica Drew) til stede, og inden længe dukker Captain America, Spiderman og Iron Man også op. I første omgang drejer det sig om at få styr på situationen, og derefter starter jagten på bagmændene. Hvem var målet for aktionen, og hvem benyttede sig bare af muligheden?

Det er især kaptajnen, der er ivrig efter at samle en ny gruppe, og det lykkes ham at overtale de andre (i hvert fald de fleste af dem) til at være med, og voilá: De nye Avengers er født!

Af Marvels supergrupper har jeg altid været mindst begejstret for Avengers. Fantastic Four er en familie, og X-Men bindes sammen af deres status som udstødte. Avengers minder om et Greatest Hits album, der mere er styret af profitmaksimering end indre logik. Det er også tilfældet med den nye gruppe, som næsten udelukkende består af Marvels bedst sælgende solohelte. (Captain America påstår selvfølgelig at det er ”skæbnen”, der har bragt dem sammen…)

Superheltehistorier er som science fiction: De gode historier er ikke mere realistiske end de dårlige, men den verden de tænker frem er mere fantasifuld og hænger bedre sammen. Desværre hører De nye Avengers til i den middelmådige ende af spektret med ret traditionelle konspirationsteorier og banal personkarakteristik.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s