Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Fra den vide verden

Katshuhiro Otomo: Akira bind 1-3

Klassisk japansk science fiction holder

Otomos storværk er på mange måder et barn af den tid, det blev skabt i. I 1982 var den kolde krig på sit højeste, og det var langt fra usædvanligt at beskæftige sig med dunkle fremtider efter en ødelæggende atomkrig.

Akira: Den gamle by - forside

Det er også tilfældet i Akira, der åbner med sprængningen af en ”en ny type bombe” over Tokyo i 1992. Derefter springer vi frem til 2019, hvor samfundet er alt andet end stabilt. Kenada og Tetsuo er unge utilpassede knægte på en jammerlig teknisk skole. De er også med i en motorcykelbande, og da de en dag ræser ind i Den gamle by støder de ind i en mærkelig skikkelse: En dreng med en gammel mands ansigt og overnaturlige evner sender Tetsuo på hospitalet. Kenada vil have hævn, og han bliver hurtigt trukket ind i et meget større spil, hvor både militæret og en mystisk undergrundsbevægelse vil have fingre i drengen.

Akira: Tetsuos magt - forside

Tetsuo kommer tilbage, men han er forandret. Militæret mistænker ham for at have mutantevner, og da de giver dem et boost bliver han forvandlet til et pillespisende monster, der sætter sig på Klovnene, en rivaliserende motorcykelbande. Samtidig slutter Kaneda sig til modstandsbevægelsen for at få svar – og for at være sammen med den seje og mystiske Kay. De trænger dybt ind på militærets område, hvor lederen af det hemmelige program frygter, at ’Akira’ vil vende tilbage. Det er en trussel som selv Obersten må frygte.

Akira: Fælden klapper - forside

Bind 3 markerer samtidig slutningen på det første af 6 samlebind i serien. Kaneda og Tetsuo støder sammen i en voldsom konfrontation i et pakhus på havnen, hvor Obersten (selvfølgelig) også blander sig. Kenada har altid været den styrende i venskabet og i banden, og da Tetsuo får nye kræfter bobler hans mindreværdskomplekser over. Samtidig vil militæret rekruttere ham, og betalingen er større kræfter og alle de stimulanser, han har brug for.

Plottet er interessant nok, og Otomo bygger omhyggeligt nye lag på fortællingen og personerne. Militæret, modstandsbevægelsen og det omgivende samfund bliver nuanceret, så universet stille og roligt får kød på. Man venter selvfølgelig spændt på at høre, hvad Akira egentlig er for noget. Alligevel kan historien langt fra forklare hele fascinationen ved Akira.

Otomo er nemlig en fremragende tegner. Det viser sig i den overbevisende skildring af en mulig fremtid og i den fine persontegning. Men det viser sig især i de fantastiske motorcykel- og kampsekvenser. Der er så meget dynamik og bevægelse, at man nærmest bliver suget ind i historien. Som i asiatiske actionfilm investeres der stor energi i at koreografere volden. Det er nærmest som en ballet, hvor bevægelserne både fortæller en historie og i sig selv er æstetiske.

Efter tre ud af tyve bind er det selvfølgelig for tidligt at fælde dom over det samlede værk. Men der er slet ingen tvivl om, at jeg skal følge det til ende. Der kommer meget mere Akira – også her på bloggen!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s