Anmeldelser · Nyere dansk

Kirsten Hammann: Se på mig

Al opmærksomhed er ikke god opmærksomhed

Jeg var meget glad for Kirsten Hammanns to seneste bøger: Fra Smørhullet og En dråbe i havet, så jeg havde store forventninger til Se på mig fra 2011. Det er da også let at se, at det er den samme forfatter, der står bag.

Se på mig - forside

Det centrale tema er igen en midaldrende kvinde med ondt i livet. Julie er 35 og glæder sig til at blive gift og få børn med kæresten Casper. Parforholdet er ganske vist ikke, hvad det var i starten, men drømmen om det gode familieliv får hende til at holde fast. Stor er derfor skuffelsen, da han fortæller, at han skal ”tænke over det” og derfor rejser til Goa dagen efter.

Men der er også nye ting på spil. Julie er nemlig ikke den eneste hovedperson. Alene med den store og dyre lejlighed må hun bide i det sure æble og leje to værelser ud til Sune. Han er forfatter med talent og skriveblokering. Efter to roste novellesamlinger er han gået i stå, og han har mere end svært ved at håndtere den store succes, som vennen Lars har. Men nu skal det være: Han siger arbejdet op, sælger lejligheden og flytter ind hos Julie for at skrive på fuld tid.

Spørgsmålet er bare: om hvad?

Måske om en kvinde, der bor alene med en lejer og har et uafklaret forhold til sin forsvundne kæreste? Julie er jo lige ved hånden og for den nysgerrige (forfatter) er nettet fuldt at tilbud om overvågningsudstyr, som alle og enhver kan betjene. Sune har moralske kvababbelser, men han har også brug for stof, og han er selvfølgelig også drevet af ældgammel nysgerrighed: Hvad taler det andet køn egentlig om, når de er alene?

Hammann er tydeligvis optaget af tidens store fokus på skønhed, sex og på at tage sig godt ud. Der var pænt tydelige sexscener i En dråbe i havet, og det spor udbygges her. Så er det op til læseren at bedømme, om det er en kommentar til tidens pornoficering – eller et eksempel på den.

Da Julie blev sendt til Paris af sin arbejdsplads huede det hende ikke at skulle følges med ’bureauets grimmeste mand’: ”Men alle og enhver måtte jo tro, at grimme Rolf var hendes kæreste. Hvorfor er en mand og en kvinde, begge i slutningen af tyverne, ellers i Paris sammen? Folk måtte undre sig over, at hun havde sådan en grim kæreste.” (s. 44)

Julie har svært ved bare at være sig selv. Hun har brug for at blive set af og med en mand, og det i en grad, så det underminerer hendes forhold til dem, selvom hun omhyggeligt læser ugebladenes anbefalinger af, at kvinder ikke må hænge over manden hele tiden. ”Hun tager altid den gode rolle, den altopofrende kvinde. Hun kan ikke nøjes med at nyde, at noget er godt nu, det skal være for evigt. Hun kan ikke sige, jeg elsker dig, det er: Jeg vil altid elske dig, eller når de taler om deres liv, så handler det altid om, at de skal blive gamle sammen.” (s. 267)

Selvom Julie vil ses og har brug for en mand for at være hel, betyder det ikke, at hun vil ses på den måde som Sune lægger op til. Og det bliver for alvor indviklet, da de begynder at få et lidt bedre øje til hinanden, efter at Julie er blevet sygemeldt med et ødelagt knæ…

Se på mig er en glimrende roman. Den er letlæst og medrivende, og Hammann giver igen stof til eftertanke, når hun spidder tidens tendenser og driver dem ud til deres logiske konsekvens. Jeg kan sagtens anbefale den, men den når alligevel ikke helt de forrige bøgers højder. Julie er mere almindelig og genkendelig end de 2 x Mette, men det gør hende også lidt mindre fascinerende som litterær person.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s