Anmeldelser · Klassikerhjørnet

Franske Memoirer

Ludvig XIV’s hof fascinerer stadig

Fra 1928-30 udgav Gyldendal et bibliotek i 52 bind, der tilsammen skulle give læserne en introduktion til verdenslitteraturens højdepunkter. Bind 19 handler om ”franske memoirer,” der var en fremtrædende litterær genre i 1600- og 1700-tallet og præsenteres på linje med ”Livsskildringer i tysk litteratur,” ”Eventyr fra alle lande” og hele romaner af forfattere som Dostojevskij og Jane Austen.

Et beundringsværdigt projekt, men hvordan dette bind er havnet på min reol husker jeg ikke længere. (Som faste læsere af bloggen vil vide, så er der intet usædvanligt i, at jeg køber flere bøger end jeg læser – men det sker altid med sikker forvisning om, at de SKAL læses, og før eller siden plejer det også at ske.)

Nå, bogen rummer uddrag fra to berømte memoireforfattere. Kardinal de Retz (1613-1679) og Saint-Simon (1675-1755) der begge levede og skrev på solkongen, Ludvig den XIV’s tid.

Retz er sværest at vurdere, fordi uddraget er kort. Mest interessant er hans vidnesbyrd fra Fronden, en folkelig opstand i starten af kongens regeringstid. Det er dog tydeligt, at han er en både skarp op skrap personskildrer. Tag denne fænomenale skildring af dronningen:

”Hun var mere bitter end hovmodig, mere hovmodig end storsindet, mere velopdragen end dybtgående, mere ligegyldig over for penge end gavmild, mere gavmild en egennyttig, mere egennyttig end uegennyttig, mere tro end lidenskabelig, snarere hård end stolt, bedre huskende fornærmelser end velgerninger, mere villige til at være from end from, mere påståelig end bestemt, og mere udygtig end alt hvad jeg ovenfor har nævnt.” (s. 41)

Det er hård kost, men Saint-Simon er stadig bogens største oplevelse. Hans memoirer handler om stort og småt, breder sig over tyve bind og har inspireret store franske forfattere fra Flaubert til Proust. Jeg var nu mest optaget af hans skildring af hoflivet, som han bringer frem for læserens øjne med en enestående detaljerigdom og kendskab til de utallige intriger omkring kongen.

Saint-Simon

Under enevælden var kongen den eneste legitime kilde til magt, og derfor var vejen til indflydelse den samme som adgang til hans inderste cirkler. Bedst var det selvfølgelig at få kongen selv i tale, men i mangel af bedre kunne hans familie eller i næste række hans rådgivere også bruges. Magtspillet handlede først og fremmest om magt og personlig vinding, og fordi de ideologiske modsætninger betød så lidt, var sladder og intriger der foretrukne våben i magtkampen.

Kongefamilien VAR det politiske system, og derfor var en adskillelse af dens offentlige og private liv utænkeligt. Det er det rene vand, når de kongelige i dag er trætte af pressen og offentlighedens interesse. Her var kongens souper en offentlig begivenhed, og det var en stor ære at blive udvalgt til at holde lysestagen under på- og afklædning.

Selvom kongen var stærkt troende, så betød hans position også, at han var hævet over almindelig moral. Et eksempel på den chokerende egoisme: I flere uger havde han været nødt til at tage hensyn til hertuginden af Bourgogne, der havde en vanskelig graviditet. Han havde ikke respekteret det, og det endte i en abort. (Om det faktisk var hans skyld, er selvfølgelig en anden sag.)

”’Gud ske lov, at hun er kommet til skade, siden det skulle ske, nu skal lægernes forestillinger og jordemødrenes indvendinger da ikke mere forhindre mig i mine rejser og i alt, hvad jeg har lyst til at gøre!’ … En stilhed, så man kunne høre græsset gro, fulgte efter dette udbrud. Man sænkede blikket, næppe turde man trække vejret. Enhver stod bestyrtet. Endog slottets folk og gartnerne stod ubevægelige. Denne tavshed varede over et kvarter.” (s. 180)

Det tog selvfølgelig lidt tid at komme ind i et så fremmed univers, men da jeg først fik læst mig ind i det, var det ret spændende. Som eksemplerne viser, så er det især personskildringerne, der er interessante. Karaktererne tegnes med en deltagerigdom og sammensathed, så man synes, at man kender dem.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s