Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Fra den vide verden

Alison Bechdel: Are You My Mother?

Kompliceret mor-datter forhold bliver til stor kunst

Jeg kan godt forstå, hvis Alison Bechdels to brødre er lidt nervøse: Først analyserede hun forholdet til faderen og hans fordækte biseksualitet i mesterværket Bedemandens datter. Nu har hun så taget forholdet til moderen under behandling i Are You My Mother? Står drengene for tur næste gang?

Are You My Mother? - forside

Bedemandens datter slutter med faderens død. På det tidspunkt går Alison på college, og der går tyve år mere, før hun magter at skrive bogen om faderen. I Are You My Mother? er hun blevet 45, og vi får både historien om de mellemliggende år og mere generelt om forholdet til moderen. Det er selvfølgelig kompliceret, for alting var tilsyneladende kompliceret i barndomshjemmet.

Historien fortælles også denne gang i en cyklisk fremadskridende struktur, hvor refleksionen over kunst og kultur bliver et middel til at forstå og acceptere forældrene. Det kan selvfølgelig fortolkes som endnu en distancering til virkeligheden, men Bechdel afviser eksplicit den mulighed. I hendes familie var virkeligheden altid medieret og ikke mindre virkelig af den grund: ”But I would argue that for both my mother and me, it’s by writing, by stepping back a bit from the real thing to look at it, that we are most present.” (s. 242.)

Forholdet til moderen fortolkes igennem Virginia Woolf, Adrienne Rich og især den britiske psykoanalytiker Donald Woods Winnicot, der udviklede stærke teorier om forholdet mellem mor og barn. Det sunde forhold kræver ikke perfekte forældre: den ”almindelige, hengivne moder” der gør tingene efter bedste evne er som regel nok. Problemerne opstår først, når moderen ikke kan leve op til disse grundlæggende krav, og det forstærkes, når faderen samtidig er autoritær og ustabil.

Bogen er bygget op i syv kapitler, der alle starter med en drøm, som Bechdel analyserer på, typisk sammen med en af sine terapeuter, for hun er naturligvis i terapi samtidig med at hun studerer psykoanalyse. Som et typisk begavet barn har hun travlt med at gøre terapeutens job og diagnosticere sig selv, selvom hun godt ved, at hun ikke kan gøre det alene. Kapitlerne dækker hver især et bestemt aspekt af forholdet til moderen: Det sande og falske selv, had, spejlfasen osv. Sidste kapitel handler om, hvordan Alison endelig frigør sig fra moderen, så de kan være sammen som ligeværdige voksne mennesker.

Are you my mother - eksempel

Det lyder temmelig indviklet, men faktisk er det ikke en svær bog at læse. Tegninger, tekst og dialog supplerer hinanden, så man som læser trækkes ind i et tæt og vedkommende net af betydninger.

Are You My Mother når ikke helt Bedemandens datters højder, men det er der jo heller ikke ret meget, der gør. Men det er stadig en meget godt bog. Læs den!

Advertisements

One thought on “Alison Bechdel: Are You My Mother?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s