Anmeldelser · Nordlys - bøger fra Norden

Trude Marstein: Weekend

Norsk kollektivroman går over gevind

Kollektivromanen er en velafprøvet genre. Den samme historie fortælles fra forskellige vinkler eller den fortælles af forskellige fortællere på skift, og de forskellige stemmer er med til at give en mere sammensat og oplevelse. Desværre virker det ikke i Trude Marsteins Weekend, der endte som en lidt flad oplevelse for mig.

Weekend - forside

Romanen foregår hen over en weekend i en norsk provinsby. Byens femme fatale Karoline Skramnes holder 50 års fødselsdag, og den ender i skandale, da manden Egil holder en giftig tale inden Karoline hopper på toget. Den historie – plus en masse andre – får vi fortalt gennem ikke færre end 118 fortællere, der har hver deres sorger og egne meninger. Typisk gives fortællingen videre i en kæde: En fortæller ser en komme ind af døren, så overtager den person historien osv.

Hensigten er tydeligvis at give et samlet portræt af byens mange meninger, men det lykkes ikke rigtigt. Der er hjertegribende skæbner imellem, men i bund og grund er der bare for mange stemmer, og de kommer så kort til orde, at det ikke er til at fordybe sig i dem.

Det er også et problem, at fortællerne stort set lyder ens. Hvad er ideen i så mange stemmer, hvis man hele tiden synes, at man kan høre forfatteren bag ved dem?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s