Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Nyere dansk

Kim Fupz Aakeson: De gale – graphic novel

Apokalyptisk ungdomsbog nu som tegneserie

Jeg har ikke læst Aakesons ungdomsroman fra 1992, der danner udgangspunkt for denne graphic novel. Det gør det svært at sammenligne med forlægget – og at vurdere, hvor meget Erik Barfoed har ændret i bearbejdningen – men det bliver til gengæld nemmere at vurdere den nye bog på sine egne præmisser.

De gale - forside

Vi befinder os i Danmark i en ikke særlig fjern fremtid. Steff og Topper befinder sig på kostskole i Jylland, da en mystisk epidemi bryder ud. Alle over 25 mister på ganske kort hukommelsen. Uden erindring om familie eller sig selv, driver de rundt i gaderne som zombier, der har sprunget begravelsen over.

Samfundet går hurtigt i opløsning, og de unge mænd begiver sig af sted mod Helsingør for at finde Steff’s lillesøster Maiken. Undervejs møder de pigen Popsy, og turen hen over Lillebælt, Fyn og Sjælland bliver en barsk omgang. Den civiliserede fernis er forbløffende hurtigt slidt af, og bevæbnede bander prøver på at skabe orden – eller bare at rage til sig.

Ideen om en pest, der rammer de voksne er godt tænkt, men desværre er resultatet ret forudsigeligt. I stedet for at grundlægge noget nyt, bevæger de unge sig lynhurtigt og temmelig originalt i fascistisk retning. Klicheerne står ikke helt så kraftigt i kø som i Adam O.’s Ruiner, men det ville være rart at få foldet lidt mere ud, hvad der ville ske, hvis det danske samfund brød sammen i morgen.

De gale - sideeksempel

Mikkel Sommers tegninger er farvemættede og udviskede. Det giver en god fornemmelse af de unges forvirring i den bælgmørke nat – faktisk bliver man som læser en smule irriteret over, at man også selv mister overblikket – men personligt foretrækker jeg en lidt mere klar og fyldig streg. Under alle omstændigheder er det interessant at se dystopien udfoldet i danske byer og landskaber.

Alt i alt en fin dansk udgivelse, der henvender sig til unge, men som sagtens kan læses af voksne.

Advertisements

One thought on “Kim Fupz Aakeson: De gale – graphic novel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s