Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Hergé: Månen tur-retur

Jeg har læst Tintin som barn, men jeg har aldrig dyrket serien eller udråbt den til det største siden skiveskåret brød (eller kom Tintin FØR skiveskåret brød? Hmm). Det er ikke en kritik af de mange tintinologer, det er bare en konstatering.

Men jeg ved selvfølgelig godt, at det er en klassiker og med børn i de små klasser går turen tit forbi børneafdelingen, hvor biblioteket insisterer på at placere Hergé. Summa summarum: Tiden var inde til et gensyn. Første stop blev dobbeltalbummet Månen tur-retur, der blev tegnet 1950-53 og først udgivet som albums i 1953 og 1954.

Månen tur-retur 1. del - forside Månen tur-retur 2. del - forside

Tintin og Kaptajn Haddock inviteres til Syldavien af professor Tournesol. Han er med til at udvikle en helt ny type rumraket, der for første gang skal fotografere månens bagside og derefter sende mennesker derop. Ikke overraskende er der ugler i mosen, for fremmede magter vil have fingre i planerne. Trods sabotage lykkes det missionen at komme af sted, og i bind to udforsker vennerne månens overflade, inden de må kæmpe en desperat kamp med iltmangel på vej hjem.

Rumudstyret og især rumraketten ser moderne ud. Der er selvfølgelig ting at undre sig over – det indre er f.eks. på størrelse med en treværelses lejlighed og vægtløshed er der ikke meget af – men Hergé har fanget essensen i den tidlige rumalder med alle dens kontrolcentre, gigantiske raketter, rumdragter osv. Omvendt har de fleste nok fået formet deres indre billeder af den rød-hvid ternede raket.

Historien hang fint sammen, og jeg var overrasket over, hvor sofistikeret den var. Det havde jeg glemt, og jeg havde også glemt, hvor meget dialog, der rent faktisk er i Tintin. Sideopbygningen er ganske traditionel med fire rækker tegninger på langt de fleste sider. På den måde kan man godt mærke, at Tintin har nogle år på bagen, men den holder altså stadigvæk.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s