Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Francois Bourgeon: Cyanns saga 1-2

Smukke kvinder på rumeventyr

Sidste år læste jeg Vindens passagerer, den serie om pigen Isas oplevelser under den amerikanske uafhængighedskrig, som Bourgeon brød igennem med i starten af 1980’erne. Jeg var begejstret, og derfor var det naturligt at kaste sig over Cyanns saga, som Bourgeon startede i 1993.

Sonden og Fontænen - forside

Vi er langt fra træskibe og slavehandel. Historien udspiller sig i en fjern fremtid, hvor menneskeheden for længst har været nødt til at forlade Jorden og etablere et nyt imperium på fjerne planeter. En af de uafhængige planeter er Olh. Samfundet er stærkt lavdelt med en overklasse bestående af sOnden – et aristokrati af de ældste og mest magtfulde familier – og fOntænen, planetens præsteskab.

Det er allerede et samfund i forfald. Purpurpesten rammer mændene, og magtkampen mellem sOnden og fOntænen bliver stadigt skarpere. Midt i dette kaos møder vi overklassepigen Cyann Olsimar og hendes bedste veninde Nacara. Hun tilhører underklassen men er lige så rapkæftet og fandenivoldsk.

I det første bind – SOnden og fOntænen – er Cyann voldsomt på kant med sin far i særdeleshed og samfundet i almindelighed. Hun blæser højt og flot på regler og normer, og hun er så højt på strå, at hun kan gøre det uden at frygte alvorlige repressalier. Alligevel vælger faderen hende til at stå i spidsen for den ekspedition til planeten Ilo, som han er ved at udruste. Målet er at rette op på en gammel fiasko og især at finde en kur mod pesten. Projektet modarbejdes konstant af præsteskabet og udsættes for både spionage og sabotage.

De seks årstider på Ilo

Alligevel lykkes det at komme af sted, og andet bind – De seks årstider på Ilo – følger udforskningen af planeten. Der er problemer fra starten, for landskabet har ændret sig, og det ene af de to hold tages snart til fange. Cyann, der for alvor træder i karakter som en krævende og dygtig leder, fører gruppen gennem have, sumpe og urskove fyldt med fremmede planter, dyr og mennesker. Rejsen er eventyrlig, men det bliver mere og mere tydeligt, at Ilo rummer mørke hemmeligheder med tæt forbindelse til problemerne på Olh.

Jeg er meget begejstret for Bourgeons tegninger, og især når han folder landskaber og mærkelig dyr ud med enorm fantasi og detaljerigdom. Ikke at han ikke kan tegne mennesker. Det kan han bestemt – ikke mindst selvstændige, sexede kvinder. (Det er sikkert derfor, at der bl.a. henvises til en artikel i Pige Special på hans danske wikipedia-side…)

Cyann Olsimar
Cyann i et sårbart øjeblik.

Historien er heller ikke ringe, selvom introduktionen til det nye univers bliver lidt tung, og selvom der er lovligt mange klicheer i persontegningen: Cyann er FOR oprørsk, tonen mellem Cyann og Nacara er FOR skarp, den liderlige Sepion er FOR egoistisk osv. Det er ærgerligt og også lidt uforståeligt. Bourgeon viser jo i Barn af Kaimantræet, at han sagtens kan lave en nuanceret persontegning.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s