Anmeldelser · Klassikerhjørnet

Denis Diderot: Fatalisten Jacques

Min udgave er fra 1970, hvor den indgik i det hedengangne forlag Editos serie ’Verdenslitteraturens perler’. Udgives den slags serier overhovedet mere? Det er i hvert fald kun rimeligt, at Diderots beretning om den filosofiske tjener og hans humane men lidt mere jordnære herre indgår i samlingen.

Fatalisten Jacques - forside

Diderot er mest kendt som redaktør af oplysningstidens store encyklopædi, men han var også en ivrig skribent, der bidrog inden for mange genrer.

Romanen fra 1778 er hans vigtigste litterær værk. Jacques er tjener, og vi følger ham på en rejse med hans herre, hvis navn aldrig nævnes. Mål og formål store længe uklart, men undervejs oplever de mange små eventyr, og de får tiden til at gå med at fortælle historier. Ofte er de pikante, og selvom beretningen om Jacques første kærlighed trækker ud i en uendelighed, så føler man sig godt underholdt.

Jacques’ motto er ”Alt hvad der møder os hernede af godt og ondt, står skrevet hist oppe.” Alting er med andre ord bestemt på forhånd af et guddommeligt forsyn, og det eneste mennesket kan gøre er at udleve sin skæbne. Det hindrer nu ikke Jacques i at være modig, rasende og fortvivlet, men det giver ham altid en forklaring på, hvad der sker.

Som forfatteren bemærker – han kigger nemlig hyppigt frem og blander sig i fortællingen – er spørgsmålet om forudbestemthed vs menneskets handlefrihed en gammel teologisk strid, der ikke lader sig afgøre. (Men romanen placerer sig ironisk til tidens store debat om Guds natur: Greb han aktivt ind i verden, eller var hans rolle kun at være ”den store urmager” der engang havde skabt verden og siden overladt den til sin egen udvikling?)

Denis Diderot

Diderot var fornuftens og frihedens forkæmper, men han lader spørgsmålet stå åbent. Måske er det mest fornuftige at lade diskussioner ligge, som der alligevel ikke kan formuleres et rationelt svar på.

Historien om Jacques er en komedie med klare forbilleder i Cervantes, Boccaccio og andre bøger præget af en smittende fortælleglæde. Det er ikke kun Jacques, der har svært ved at tide. Forfatteren er også ved at boble over.

Selvfølgelig tilhører en bog med så mange år på bagen en anden tid, men historierne er stadig morsomme. En ægte klassiker handler om det almenmenneskelige, og det gør Fatalisten Jacques, som på ingen måde er så trist og dyster, som titlen antyder.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s