Anmeldelser · Europæiske perler

Antoine Sénanque: Salut Marie

Moderne mirakler

Hvad sker der, når en mand i vore dage hævder at se jomfru Maria? I første omgang bliver han sendt til psykolog og neurolog for at finde ud af, om der er noget alvorligt i vejen!

Salut Marie - forside

Det er i hvert fald tilfældet for Pierre Mousange, 50+, enkemand, dyrlæge og ikke-praktiserende katolik. Hvorfor ham? Det virker absurd, og det bliver ikke bedre af, at det første møde finder sted 1. april Det er næsten en tand for tykt.

Pierre har stort set officielt affundet sig med, at livet gået i stå efter konens død 10 år tidligere. Hans bror og svigerinde arrangerer dødsdømte stævnemøder, når den dårlige samvittighed og trangen til at hjælpe ham videre tager overhånd, men det meste af tiden går med vennerne Felix og Tû, der også er strandet i deres liv.

Synerne vælter denne ordnede tilværelse. Snart kommer Pierre i kontakt med nye mennesker som den syge alternative behandler Mariette, fader Baugin, der elsker Marilyn Monroe film og ikke mindst Rose. Det er hans sekretær, som han endelig får øje på.

Antoine Sénanque har skrevet en livsbekræftende og ikke mindst morsom bog om livets små mirakler. Pierre er en rendyrket kyniker. Han opfører sig pænt, men i sit stille sind tænker han sit om f.eks. omfavnelser mellem mandlige venner: I hans øjne en overfladisk, amerikansk hilseform, hvor en tilsyneladende intimitet dækker over homofobisk angst for at berøringen også når skridthøjde.

Antoine Sénanque

På et tidspunkt siger Baugins filosofiske biskop, at syner kun regnes for ægte, hvis de følges op af et mirakel. Det skal ikke røbes her, om der faktisk sker mirakler. Pierres genopstandelse til livet er i hvert fald under alle omstændigheder mirakuløs.

Ser Pierre jomfru Maria, eller det en projektion af hans indre behov? Som han selv siger, er det i sidste ende et spørgsmål om tro.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s