Anmeldelser · Europæiske perler · Fantasy

C.S. Lewis: Narnia – Sølvstolen

Narnia under jorden

Jeg læste Troldmandens nevø – forhistorien til Narniauniverset – sidste år, og den var ok uden at være noget særligt. Siden har vi set de tre første film sammen, og nu besluttede vi så at tage Sølvstolen med på ferie.

Sølvstolen - forside

Det er en fin fantasybog. Aslan er selvfølgelig med som den gud, der sætter opgaven i gang og våger over børnene på deres færd. Eustace og hans kusine Jill reddes bort fra deres forsøgsskole, som hylder moderne pædagogik, men som i virkeligheden bare lader bøllerne bestemme. (En analogi til Folkeforbundet og fascismen?)

De får til opgave at finde den forsvundne prins Rillian, og eftersøgningen fører dem sammen med marskmulen Muddermukke til Kæmpernes Land og til underverdenen, hvor jordgnomerne lever.

Muddermukke er en gennemført pessimist, men han er også modig og selvopofrende. På mange måder er han bogens virkelige hovedperson, og det er ham, der rager kastanjerne ud af ilden til sidst.

Sølvstolen er et værdigt bind i Narnia-serien. Lewis formår at bevare sit univers uden at gentage sig selv. I stedet udvider han det i nye retninger og skaber en underholdende og original fortælling. Bogen er glimrende indlæst af Lars Lippert.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s