Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Alexandro Jodorowsky og Francois Boucq: Bouncer bind 3-5

Fascinerende tegninger trodser klichéfyldt historie

Hvad skal man dog mene om Bouncer? Jodorowskys historie og dialog er smækfyldt med klichéer i en grad, så man nogle gange ikke ved, om man skal grine eller græde. Francois Boucqs tegninger er så smukke, at man nogle gange sidder og falder i svime over landskaber og mennesker.

Slangernes retfærd - forside Den enarmedes hævn - forside

Det er kort sagt en blandet fornøjelse.

Bind 3-5 udgør en sammenhængende historie, hvor vi får mere at vide om Bouncers fortid. Der er også amoriner i luften, og han ender med at være sammen med tre særprægede kvinder. Historien er som følger: Den grusomme rigmand Cary Cooper prøver med mord og trusler at overtage hele området omkring Barro City fra de små farmere. Samtidig dør den ene af byens spidser efter den anden, bidt af grønne koralslanger.

Hunulvenes bytte - forside

Meget mod sin vilje får Bouncer en kort karriere som bøddel, og ellers prøver han at holde ro og orden i sin saloon l’Infierno, der ejes af den mystiske Diablo. Han bærer konstant maske, efter at være blevet forbrændt som ung. Snart bliver de alle fanget i et spind af grådighed og gamle synder, og da bind 5 først er slut, er aktiviteten i bedemandsbranchen gået gevaldigt i vejret.

Der er gode elementer i historien. Sammenkædningen af Bouncers opvækst med Barro Citys historie er faktisk ok, men dialogen er til tider fladpandet ud over alle grænser. Tag f.eks. disse bemærkninger fra to brødre, der er utilfredse med, at deres tredje bror skal hænges: ”Fatty var da nødt til at pløkke ham ned. Det var selvforsvar! Dommeren sagde, han var et uhyre, fordi han også dræbte konen og deres 2-årige søn. … Det var ren medlidenhed! Hun kunne ikke brødføde sit barn uden en mand.”

Suk.

Bouncer - sideeksempel

Til gengæld er der knap så meget udpenslet vold som i de første bind, og jeg blev mere og mere optaget af Boucqs billedunivers. Westerns er først og fremmest en filmgenre, og Boucqs billeder afspejler filmenes ikonografi: De blottede klipper i ørkenlandskabet, de hurtigt opførte træhuse i byen og støvet omkring skudduellerne. Det hele er der, men siderne er også kombineret i vidvinkel: Mange billeder i hele sidens bredde, ofte ret lave, så man virkelig føler sig hensat til biografsædet.

Alt i alt: Læs bare Bouncer – billedsiden er så god, at du godt kan leve med klichéerne i historien.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s