Om det at læse

Årets bedste bog 2006

Valget faldt på: Alison Bechdel: Bedemandens datter

Bedemandens datter - forside

Bedemandens datter er en selvbiografisk graphic novel om en ung kvindes forsøg på at komme overens med sin faders selvmord. Det fører meget med sig, for faderen gemmer på mange hemmeligheder. Afdækningen af hans homoseksualitet kædes sammen med fortællerens erkendelse af selv at være lesbisk. Det hele er spundet ind i et net af litterære referencer til bl.a. Proust, Oscar Wilde og James Joyce.

Det lyder tungt og konstrueret, men den cykliske fortælling er gribende, intelligent og nem at følge med i.

Antal læste udgivelser i alt: 18
Heraf danske: 6

Tre andre gode bøger:
Naja Marie Aidt: Bavian
Knud Romer: Den der blinker er bange for døden
Carsten Jensen: Vi, de druknede 

Har jeg virkelig læst den?
Mange af bøgerne fra 2006 er faktisk læst inden for de sidste par år – så dem husker jeg udmærket. Til gengæld kan jeg godt fortryde, at jeg har brugt tid på De ti herskere af Christian Mørk og Bagdads løver af Brian Vaughn. 

Den vil jeg gerne læse igen:
Naja Marie Aidt: Bavian
(Og Bedemandens datter, selvfølgelig, men den har jeg allerede genlæst)

Den ville jeg ønske, jeg havde læst
Clemens Meyer: Dengang vi drømte

Det sværeste valg var det sidste. Der er adskillige bøger fra 2006, som jeg gerne vil læse: Chimamanda Ngozis En halv gul sol, Niccolo Ammanitis På herrens mark og Daniel Mendelsohns De mistede er alle fra 2006.

Men Meyers bog om murens fald er alligevel et oplagt valg. Den kolde krigs afslutning og afviklingen af den kommunistiske verden er uden konkurrence den største begivenhed i min levetid, og Meyer har fået stor ros for sin rå og upolerede skildring af Leipzigs skyggesider.

Årets bedste bog er en serie, hvor jeg år for år vælger den bedste bog jeg har læst udgivet i f.eks. 1774. Jeg starter med 2010 og tæller ned derfra. I er meget velkomne til komme med andre gode forslag.

Advertisements

3 thoughts on “Årets bedste bog 2006

  1. Da jeg så, at du havde lavet dette indlæg, prøvede jeg lige på min egen blog, Bogbrokken, at se hvordan jeg ville have valgt – inden jeg læste dit valg.
    Jeg valgte Clemens Meyer “Dengang vi drømte” foran Aidts “Bavian” og Bechdels “Bedemandens datter” – så så langt står vi jo ikke fra hinanden…

    PS: Det kunne da være jeg skulle lave min version af dine kåringer på et tidspunkt….?

  2. Og læs endelig og for Guds og ikke mindst din egen skyld “Dengang vi drømte”. Fantastisk bog, som jeg VIL læse igen på et tidspunkt!!!

  3. Hej Michael,

    Det er vist mest nuancer, der adskiller vores bogsmag, men det er alligevel lidt sjovt, at der er så meget uoverensstemmelse.

    Jeg vil gladeligt læse med, hvis du laver tilsvarende lister på et tidspunkt. Det sjove er at blive mindet om gode læseoplevelser og ikke mindst at blive mindet om læseoplevelser, man stadig har til gode. Når jeg læser bøger og blogs støder jeg meget ofte på bøger, hvor jeg tænker: “Den må jeg bare læse.” Men det er jo ikke altid, at det bliver til noget med det samme.

    Meyer må sporanstrengs op på den-skal-jeg-også-have-læst listen!
    Henrik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s