Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Europæiske perler

Alfredo Castelli & Giuseppe Palumbo: Diabolik

Italiensk skurkehelt nu på dansk

Tak til Shadow Zone Media. De har gjort et stykke italiensk kulturhistorie tilgængelig på dansk – og tilgængelig betyder både en oversat historie og et par fine artikler, der sætter Diabolik ind i en kulturhistorisk ramme af pulp fiction med rødder i 1800-tallets nye massemedier.

Diabolik - forside

Diabolik er en tegneserie, der er udkommet i Italien siden 1962. Hovedpersonen er den kriminelle mestertyv Diabolik. Han er iskold og morderisk, men han er ikke uden værdier, og mafiaen har han ikke noget til overs for. Hans modstander er politiinspektør Ginko, en intelligent og retlinet opdager.

Bogen Diabolik er en genopførelse af den første Diabolik-historie fra 1962. Den blev oprindelig skrevet af Angela og Luciana Giussani, der opfandt figurerne og udgav serien i årtier. Castelli angiver selv, at han følger forlægget nøje, men at han har omskrevet et par sekvenser, der ikke hang logisk sammen.

Gustav Garian er en ung mand, der er på nippet til at arve en kostbar samling juveler. Han bor lige nu hos sin bedstemor, for moderen er blevet sindssyg: Hun påstår, at hendes mand er blevet myrdet, og at morderen har taget hans ansigt. Faderen (som moderen altså hævder død) har været bortrejst på forretninger i lang tid. Aftenen før han vender hjem, bliver Gustavs bedstemor dræbt – og sporene peger på Gustav.

Da Ginko kommer på banen er han dog ikke overbevist, og han sætter Gustav og faderen under overvågning. Opklaringen fører snart Ginko på sporet af Diabolik og hemmeligheden bag hans mystiske forsvindinger.

Det er lige på kanten af det troværdige, men det er selvfølgelig heller ikke pointen. Diabolik er beslægtet med Batman og andre superhelte uden superkræfter. Det afgørende er ikke realismen, men at historien og intrigen er interessant.

Det lykkes i genudgivelsen af den første Diabolik-historie. Palumbos tegninger fanger meget fint stemningen af film noir og luksus ved den franske riviera i 1960’erne.

Ville jeg abonnere på den månedlige Diabolik-historie? Næppe, men det var sjovt at stifte bekendtskab med den.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s