Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Europæiske perler

Jodorowsky og Moebius: Det kronede hjerte

Syret historie om frelserens genfødsel

Baggrunden for denne anmeldelse er lidt sørgelig. Da Moebius / Jean Girraud døde i marts, tænkte jeg, at det skulle markeres ved at læse nogle af hans værker. Siden kom andre ting på tværs, men nu har jeg så fået læst Det kronede hjerte, som han skabte sammen med Alexandro Jodorowsky i 1992.

Det kronede hjerte - forside

Alain Mangel – tegnet som Jodorowsky – er professor i filosofi på Sorbonne, hvor han har en trofast tilhængerskare blandt de studerende. Han har også et forkrampet liv og et ægteskab, der hastigt er på vej mod opløsning, fordi han trods sine mange fine ord er impotent. Da konen forærer ham et sæt skilsmissepapirer i fødselsdagsgave, er det snart slut med hans velkontrollerede tilværelse.

Efter en time opsøger studenten Elizabeth ham. Hun er overbevist om, at hun skal føde den nye Johannes Døberen, og at han skal være den nye Zacharias. Han prøver at afvise, men så dukker hans underbevidsthed op som en liderbuk, der opfordrer ham til udnytte situationen. Han falder selvfølgelig i, og snart er han på vild flugt gennem Frankrig. Elizabeth har nemlig også fundet en ny Josef, og sammen skal de finde den nye Maria, så den nye frelser kan blive født.

Lyder det syret? Det er det også. Og det bliver ikke bedre, da det viser sig, at ’Maria’ er datter af en colombiansk narkobaron. Men det er også så langt ude, at det er ret morsomt. Mangel får f.eks. akut diarré, når han bliver stresset, og den ene gang efter den anden må han på jagt efter et toilet eller ende med beskidte bukser.

Den rationalistiske Mangel har selvfølgelig svært ved at tage alle de overnaturlige fænomener alvorligt, men alligevel løser den vanvittige handling op for hans frustrationer. Albummet slutter trods alt med håb.

Det kronede hjerte - sideeksempel

Tegningerne er holdt i ret enkle streger, men de er fuldt tilstrækkelige til at udtrykke både mirakler, humor og sex – for albummet er selvfølgelig også proppet med nøgenhed og sex.

Jeg tænkte ikke over udgivelsesåret, da jeg læste den – i kolofonen henvises til den samlede udgave fra 2004, – men det giver faktisk vældig god mening, at den er fra 1992. Murens fald rystede selv gamle filosofi-professorer i deres grundvold, og den generelle følelse af nybrud var den perfekte kulisse for en fortælling om fødslen af en ny frelser og en ny verdensorden.

Det kronede hjerte var en fin læseoplevelse, men det kræver selvfølgelig, at man er villig til at følge Mangel på hans færd ind i den mærkelige parallelverden, hvor historien udspiller sig. Det ER altså ret underligt.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s