Anmeldelser · Fra den vide verden

E.L. Doctorow: Homer og Langley

Portræt af den excentriske ensomhed

Udgangspunktet for Doctorows roman fra 2009 er en ægte amerikansk urban legend. I 1947 trænger politiet ind i et hus på 5th Avenue i New York. Det er pakket fra gulv til loft med aviser og loppemarkedstingeltangel af enhver art – der står sågar en hel Ford T i stuen. Midt i alt rodet finder man ligene af de to brødre, der længe har boet i huset.

Homer og Langley - forside

Det er udgangspunktet, men Doctorow forholder sig frit til forlægget. Først og fremmest forlænger han brødrenes liv til op i 1970’erne, så han kan bruge dem som en prisme, hvorigennem han fortæller hele det tyvende århundredes amerikanske historie. Det starter med 1. verdenskrig, og det slutter med hippiernes antiautoritære oprør.

Første verdenskrig er den afgørende katalysator. Det er den yngre bror Homer, der fortæller historien, og han bliver blind på den tid. Storebror Langley bliver aldrig sig selv igen efter et giftgasangreb på vestfronten, og forældrene bukker under for den spanske syge.

Brødrene er veluddannede og rundet af New Yorks finere borgerskab, men de lukker sig langsomt om sig selv. Homer har sin musik, og han er på mange måder den mest almindelige af de to, men handicappet og kærligheden binder ham til hjemmet og til broderens excentriske eksperimenter. Hjemkommet fra krigen begynder Langley nemlig en uendelig kamp mod alle autoriteter – selv vandforsyningen – og han køber og beholder alle New Yorks aviser hver morgen i håb om på et tidspunkt at kunne destillere nyhederne til en universel avis. Men det er ikke det eneste han slæber hjem: Huset fyldes med alle mulige genstande, som måske engang kunne blive nyttige. Til gengæld skaffer de sig aldrig af med noget.

Det ville være let at beskrive Collyer-brødrene som sociale tilfælde, men de inkarnerer klassiske amerikanske dyder om personlig frihed og tolerance, og på deres egen mærkelige måder kommer de i kontakt med alt fra forbudstidens gangstere til unge klaverspillende piger, der ender som katolske nonner. Det er fascinerende at lytte til historiens gang fra Homers særegne perspektiv, men det er også rørende at mærke hans ensomhed, og det er næsten ikke til at holde ud, da hans hørelse også begynder at svigte.

PS Jeg hørte romanen som lydbog, indtalt af Bent Otto Hansen. Det gjorde han godt, men jeg har alligevel nogle bemærkninger, men dem vil jeg vende tilbage til i et senere indlæg.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s