Anmeldelser · Nyere dansk

DR Romanklubben (5. runde) Trisse Gejl: Siden blev det for pænt

Forfatter i voldsom livskrise

Man må ikke håbe, at der er alt for meget selvbiografi i Trisse Gejls bog om forfatteren Trine Vedel. Hun er nemlig godt og grundigt ud i tovene.

Efter et par roste romaner om ”Udkantsdanmark” er Trine gået i stå. Helt i stå. Hun kan ikke skrive længere, forholdet til manden Johannes er i opløsning, broderen Mads er død, og det hele skal druknes i alt for meget alkohol. For at det ikke skal være løgn, så har hun tilsyneladende fået en dobbeltgænger med egen facebookprofil. (Som læser er man dog i tvivl om, hvorvidt det er noget hun bilder sig ind. Som sagt drikker hun heftigt og kan ikke altid huske, hvad hun har lavet.)

Siden blev det for pænt - forside

Det lyder dramatisk, men jeg havde svært ved at komme ind i historien. De første 100-150 sider var småkedelige, og Trines grænseløse selvoptagethed var enerverende. Hun har nemlig så travlt med at have ondt af sig selv, at hun slet ikke har blik for sønnen Tobias’ problemer. Og mens hun aldrig får konkrete beviser for, at Johannes er utro, så går hun selv i seng med andre mænd for at ”bevare sin værdighed” som hun siger.

Heldigvis bliver romanen bedre, jo længere man læser. Tabet af Mads gjorde aldrig det store indtryk på mig, men konflikterne i familien træder meget tydeligt frem. Johannes skændes konstant med teenagedatteren Sofie, og selvom Trine og Johannes glider fra hinanden, så kan de ikke få hul på bylden og få talt ud om problemerne.

Trines problemer med at skrive bliver også mere interessante. Hun prøver desperat at finde tilbage til den autencitet, der prægede hendes første bøger, og hun bryder sig ikke om den ironiske distance hun efterhånden får til de personer, hun skriver om. De skal være ægte – og derfor er det et chok for hende at interviewe sit idol Richard Ford. Han hævder nemlig, at hans figurer ”bare” er sproglige konstruktioner, og at hans hovedperson Frank Bascombe ikke er en del af ham.

Trisse Gejl - forside

Det handler om, at Trine Vedel hele tiden ser sine egne problemer i andre mennesker. Hun er selv på vej ud af ægteskabet – og er sikker på, at Johannes er utro. Hun er rystet over, at veninden Sus får en diagnose som maniodepressiv – men tænker ikke over, at hun selv har alle symptomerne. Hun holder øje med genboen, der har mistet sit barn – men kan ikke selv komme videre oven på Mads’ død.

Sådan kan det ikke blive ved – og som læser er det ikke svært at finde inspiration til den ulykkelige kærlighedshistorie, Trine gerne vil skrive. Faktisk står hun midt i den ene ulykkelige kærlighedshistorie efter den anden.

Trisse Gejl har skrevet en god bog, der bliver bedre for hver side man læser. Jeg er fristet til at give den fire ud af fem – men så er der jo lige de første 150 sider, der ikke var så spændende, så det må blive 3½.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s