Anmeldelser · Europæiske perler

Orhan Pamuk: Sne

Kompleks samtidsroman fra Tyrkiet

Da Pamuk fik nobelprisen i litteratur i 2006, var det bl.a. for at opdage ”nye symboler for sammenstød og sammenhænge mellem kulturer.” Det er en fin karakteristik af Sne, der stiller skarpt på alle det moderne Tyrkiets dilemmaer.

Sne - forside

Digteren Ka er flygtet til Tyskland efter militærkuppet i 1980. 12 år senere vender han tilbage til Istanbul for at begrave sin mor. Derfra går turen videre til grænsebyen Kars, hvor Ka officielt skal undersøge en selvmordsbølge blandt unge piger. I virkeligheden er det den smukke Ipek han vil opsøge.

Kars er en typisk provinsby. Den er splittet mellem islam og sekularisering, mellem beundring og mindreværd i forhold til Europa, mellem demokrati og militær. Det hele kommer til udtryk i tørklædespørgsmålet. På den ene side ER tørklædet et symbol for politisk islam – på den anden side er det et indgreb i den personlige frihed at tvinge kvinder til at tage det af.

Udenfor vælter sneen ned, og da den lukker vejene til Kars spidser situationen til. Snart står Ka midt i et kup. Han er nogenlunde beskyttet af sin position i Istanbul, men det er ikke uden fare at stikke hovedet frem.

Orhan Pamuk

Forholdet til militæret er komplekst: For beundrerne af europæisk civilisation og demokrati skal dets politiske rolle selvfølgelig begrænses. På den anden side er der noget beroligende over at høre kampvognene i gaden. Det holder i hvert fald socialister og islamister i skak.

For Ka er det kulisser. Han er optændt af en voldsom forelskelse i Ipek, og spærret inde i den gamle by, finder han endelig inspiration til at skrive en ny digtsamling. Teksterne vælder ud af ham. Det er næsten for meget lykke – især for en melankolsk og pessimistisk person som Ka.

”Et øjeblik troede Ka, at han havde genvundet sin tidligere uovertrufne lyksalighed, men det var bare ikke det samme som før. Endnu en gang bukkede han under for frygten for, at den kunne være tabt for ham for evigt. Alt hvad han så, øgede hans panik.” (s. 304-5)

Og det var immervæk lige efter, at han endelig har lokket Ipek med i seng!

Sne er en politisk roman, men det er også meget mere. Det er en vellykket fortælling om kærlighed, om kunst og om hvor svært det er at finde lykken og være tro mod sig selv.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s